600 kilo korn per hektar. Så meget mere kan bornholmske landmænd høste på deres jord, hvis politikerne giver landmændene lov til at udbringe mere gødning.
Alle danske landmænd er underlagt skrappe, danske særregler, der forhindrer dem i at give planterne tilstrækkelig næring til optimal vækst. Reglerne er lavet for at skåne de indre farvande for kvælstof, der muligvis kan være årsagen til iltsvind. Men Bornholmske landmænd udleder til Østersøen, hvor kvælstoftrykket i forvejen er så stort, at det bornholmske bidrag i bogstaveligste forstand er en dråbe i havet.
- Der er ikke en børsteorm i Øresund, der vil tage skade af at ophæve de skrappe gødningsregler på Bornholm. Det her handler om sund fornuft. Og der er ingen fornuft i at hæmme bornholmske landmænd med nogle regler, som absolut ingen miljøeffekt har. Derfor bør politikerne hurtigst muligt give tilladelse til, at Bornholms landmænd kan give deres planter den mængde gødning, de har behov for. Det kan vi gøre, samtidig med vi passer på miljøet, siger formand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Beskæftigelse og vækst
Det er ikke småpenge, der er at hente, hvis landmændene kunne tildele deres planter den næring, de har behov for. Foreningen Bornholms Landbrug vurderer, at øens landmænd kan producere for 18 millioner kroner korn mere per år. Hvis man investerer de 18 millioner kroner i slagtesvinestier, ville man kunne få godt 5.000 stipladser. Hver af dem kan give cirka fire slagtesvin. Det vil sige den investering ville kunne øge produktionen med 20.000 slagtesvin. Eksportværdien heraf ville være omtrent 17 mio. kr. om året og ville kunne skabe i omegnen af 35 arbejdspladser.
- Er der noget samfundet skriger på, ikke mindst i områder som Bornholm, så er det varige arbejdspladser. Der vil i fremtiden blive endnu mere rift om gode, danske råvarer, og derfor er de en sikker investering i fremtiden at øge produktionen af landbrugsprodukter. Også på Bornholm, siger Martin Merrild.
Regeringens Natur- og Landbrugskommission har for nylig peget på, at den generelle regulering af kvælstof bør laves om. Kommissionen vurderer, at 70 procent af den danske landbrugsjord er robust og sagtens kan tåle mere gødning. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der er tale om en endnu større del af agerjorden.
- Vi går ind i en fremtid, hvor vi bliver nødt til at gøre op med fortiden. Vi skal reformere vores måde at lave miljøregulering på, præcis som Natur- og Landbrugskommissionen for nyligt har understreget. Derfor skal store dele af Danmark dyrkes mere intensivt i fremtiden – samtidig med at vi passer bedre på miljøet. Det kommer til at kræve et stort forarbejde, men på Bornholm er der ingen grund til at vente. Her skal vi bare i gang med produktionen, siger Martin Merrild.
Over de seneste 26 år har landbruget halveret udledningen af kvælstof. Dog er miljøtilstanden i fjorde og indre farvande ikke blevet tilsvarende bedre. Landbrug & Fødevarer arbejder for en målrettet regulering af miljøet, således at der investeres penge og kræfter der, hvor miljøgevinsten er størst. Omvendt skal en række generelle miljøregler afskaffes. Blandt andet randzonerne, tvungne efterafgrøder samt de danske særregler, der forbyder landmænd at gødske deres planter til optimum.
