Mark- og vejfredsloven indeholder bestemmelser om omstrejfende husdyr, herunder bestemmelser om håndtering af husdyr, der strejfer på fremmed grund. NaturErhvervstyrelsen har sendt et lovforslag til ændring af mark- og vejfredsloven i høring.

Hovedelementerne i lovforslaget er: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændring af loven, så det ikke længere er tilladt at skyde eller på anden måde aflive andres omstrejfende hunde, katte og tamkaniner, medmindre det er i nødværge. Det vil fortsat være tilladt at jage husdyret væk fra sin grund. 

Fjerne regler om hunde fra mark- og vejfredsloven og samle reglerne om hunde i hundeloven. 

Indføre et incitament til at holde husdyr på egen grund ved at ejeren kan få en bøde, hvis dyret er til væsentlig gene for for eksempel naboen, uden naboen behøver at have prøvet at indfange det først. 

Ophæve retten til kræve at husdyrets ejer skal betale grundejeren et beløb for at få sit dyr igen.