I løbet af dagen præsenterede DLMØ bestyrelsen Christel Schaldemose for forskellige landbrugs-virksomheder og -repræsentanter i det midtjyske blandt andet Skovgaard Gårdbutik i Them. Turen startede hos Global Pigs i Bjerringbro, og her kom de meget uens rammevilkår hurtigt på bordet, da Christel Schaldemose spurgte om, hvad EU Parlamentet kan gøre for at skabe gode konkurrencevilkår.
- I skal lave regler for mærkning af fødevarer, så man kan se, hvor de kommer fra, lød svaret fra Peter Boilesen ejer af Global Pigs, og forsatte:
- Vi vil ikke sammenlignes prismæssigt med lande, der må bruge midler, vi andre ikke må.
En af Christel Schaldemoses mærkesager er forbruger- og fødevaresikkerhed, og hun var derfor på linje med det standpunkt og refererede til den nye fødevareforordning, der stiller højere krav til producenterne. Ligesom det i dag også er tilladt at lave en tydelig mærkning på forsiden af emballagen.
- Men det handler især om, at dansk landbrug skal blive bedre til at fortælle forbrugerne i Danmark, hvad de får, når de køber dansk. Her i landet går mange forbrugere stadig efter det billigste, men i udlandet ved de godt, hvad de får, når de køber dansk. Derfor kan I få mere for jeres varer derude, sagde Christel Schaldemose.
Op på dansk niveau
I 2010 undersøgte Videncentret for Landbrug, hvad de meget forskellige rammevilkår i Danmark og Tyskland betød for danske landmænd.
Dengang viste tallene, at alene pesticidafgifter kostede danske landmænd 445 millioner kroner årligt. Den største forskel mellem dansk og tysk landbrugsproduktion var dog kvælstofnormerne. Her måtte tyskerne give op til 30 kg N mere pr. ha, hvilket iflg. Videncentret for Landbrug betød et samlet tab for danske landmænd på 600 millioner kroner årligt pga. ringere udbytte og dårligere kvalitet.
I løbet af dagen med den danske EU parlamentariker pointerede DLMØ bestyrelsen endnu engang de uens rammevilkår pga. dansk overimplementering af EU reglerne.
- Jeg tror, vi opnår den bedste gevinst ved at løfte de andre lande op, så de efterlever de regler, vi har. Måske kommer de ikke op på dansk niveau, men det vil være en stor ting, hvis bare de nærmer sig vores niveau. Det vil skabe fair konkurrence i EU's indre marked og gavne bl.a. miljøet meget, så det vil jeg arbejde for, sagde Christel Schaldemose.
Men hun og de øvrige 12 danske politikere i det 754 mand store EU Parlament er oppe mod hårde odds, for det er svært at finde fælles fodslag hos de europæiske politikere. Ikke mindst i det magtfulde Landbrugsudvalg, der har udarbejdet mere end 350 ændringsforslag til den kommende landbrugsreform.
Konsekvenser for Danmark
Selv om andelen af dansk jord under plov er den største i Europa, har Danmark ikke været repræsenteret i EU Parlamentets Landbrugsudvalg i den seneste valgperiode. Det var også en af grundene til, at DLMØ havde inviteret Christel Schaldemose til Jylland efter først at have mødt hende i Bruxelles sidste år.
- Vi vil gerne, at der kommer mindst en dansker i Landbrugsudvalget fra næste valgperiode, så det handler om at gøre danske EU parlamentarikere interesserede i landbrug, siger formand for DLMØ Jens Gammelgaard.
Tidligere har Venstre været repræsenteret i det 55 mand store udvalg i 20 år senest med Niels Busk, der sad i 10 år. I den nuværende valgperiode har Danmark kun været repræsenteret via stedfortrædere - bl.a. Christel Schaldemose - men deres indflydelse på beslutningerne er meget begrænset.
- Vi kan jo se, at det har haft store konsekvenser for os, at vi ikke har siddet i Landbrugsudvalget de seneste år. De nye medlemslande har til gengæld været stærkt repræsenteret, for de var meget hurtige til at lave aftaler, da udvalget skulle sammensættes, fortalte Christel Schaldemose.
I 2012 besøgte DLMØ bestyrelsen bl.a. Christel Schaldemose i Europa Parlamentet, hvor hun tog imod invitationen om et genbesøg hos jyske landbrugsvirksomheder. Også Christel Schaldemose finder det problematisk, at Danmark ikke er repræsenteret i udvalget:
- Jeg stiller op til næste parlamentsvalg i 2014. Bliver jeg valgt, vil jeg gerne have en plads i Landbrugsudvalget, men det afhænger meget af de konstitueringsaftaler, man kan lave. Derfor er vi en række socialdemokrater fra Holland, Storbritannien, Tyskland, Sverige og Danmark, der forener vores kræfter, så vi efter næste valg forhåbentlig får en stærkere nordvest europæisk repræsentation i udvalget.
Formand for DLMØ Jens Gammelgaard tog imod meddelelsen med tilfredshed.
- Det er vigtigt, at politikerne i Bruxelles ser, hvordan deres tiltag har indflydelse på vores dagligdag, sagde Jens Gammelgaard. - Nu håber vi så, at Christel Schaldemose yder en aktiv indsats, så Danmark fremover igen er repræsenteret i Landbrugsudvalget, og vi måske dermed også kan opnå mere ens rammevilkår.
