Der er ro på i stalden hos Finn Sørensen, Middelfart. Nogle trækker lidt på smilebåndet mens andre siger, ”halm virker ikke på mavesundheden”, men faktum er, at søerne i svinestalden hos den fynske landmand, de seneste måneder har ændret adfærd til det langt mere rolige - før var de aggressive og virkede stressede mener Finn Sørensen. 

- Siden vi i marts 2013 startede med easy-strø i foderblandingerne til søerne er de blevet langt mere rolige, siger Finn Sørensen med et fast blik. Sammen med sin medhjælper Jørgen Skole passer han til dagligt de 270 søer på det fynske landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mætte søer

Landmandens mener at de drægtige søer nu føler en langt større mæthed.

- Vi tilsætter 2,5 procent easy-strø i drægtighedsblandingen og 1 procent easy-strø i digegivningsblandingen, siger Finn og fortsætter, 

- siden vi er begyndt med easy-strø i foderet har vi set et fald i dødligheden og lige så et faldende medicinforbrug, som dog i forvejen var ret lavt.

Finn Sørensen har specielt bemærket roen iblandt de drægtige søer, og det mener han i høj grad skyldtes varmebehandlede halm, som øger mætheden hos søerne. Stress blandt søer i drægtighedsstaldene er ofte et problem. Drægtige søer skal fodres efter huld, men samtidig er en mæthedsfølelse hos de drægtige søer meget vigtig for undgå stress, fortæller den fynske svineproducent.

Gode erfaringer med varmebehandlet halm som fodertilsætning

På landbrugsmessen Nutrifair fik Finn Sørensen en snak med Martin Molnit fra Dansk Dyrestimuli A/S. Finn havde hørt om en landmand ved Christiansfeld, som tildelte halm i foderet. Og Martin Molnit kunne da også fortælle om flere gode erfaringer firmaet på Mors havde fået med at tilsætte easy-strø i foderet til drægtige søer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har siden efteråret 2012 gjort flere særdeles gode erfaringer hos landmænd, der tilsætter easy-strø til foderet, oplyser Martin Molnit.

Oprindeligt var det Christian Schultz, driftsleder på Vamdrupgaard, der kontaktede Dansk Dyrestimuli A/S og spurgte til muligheden for at komme den varmebehandlede halm i foderet.

- Jeg syntes det lød meget interessant, og da jeg i forvejen bruger CR Foderservice til at blande mit foder var det nærliggende at spørge om de havde mulighed for at blande den varmebehandlede easy-strø i foderet. De var lidt usikre på projektet men var dog med på at gøre forsøget, siger Finn Sørensen.

Og det gik over alt forventning. Foderet blandes i lastbil ude hos landmanden

- Ja, jeg må indrømme, at jeg var ikke helt sikker på, at vi kunne klare opgaven, men jeg var omvendt også nysgerrig efter at få det undersøgt, siger Steen Lindegaard Aaen, salgschef ved CR Foderservice.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi blander den varmebehandlede halm i kornet og suger så det hele op i lastbilen sammen med det detøvrige foder.

Lastbilen, der i øvrigt tom vejer 23 tons, har en påmonteret slaglemølle, hvor alle foderstoffer passerer igennem. Blanderecepten på foderblandingen ligger fast i lastbilens computer så chaufføren starter med at vælge den enkelte landmands foderprogram og lader så computeren klare styringen af denne. Herefter kan chaufføren gå ud og suge landmandens egne foderstoffer op på bilen. Når den givne mængde korn, sojaskrå eller halm er suget op giver lastbilens alarmsystem besked om, at nu er der det på bilen som der skal være af den givne foderblanding, dernæst kan chaufføren skifte over og suge næste foderprodukt op. Når foderet er kværnet og blandet, køres lastbilen hen til siloen og det færdigblandede foder blæses over i siloen. Der er to tanke på lastbilen så der kan håndtere to forskellige foder-recepter på en gang, hvis det er nødvendigt.

Søerne æder nu mindre halm

- Efter, at vi er begyndt at tilsætte varmebehandlet halm i foderet æder søerne nu kun en tredjedel af det halm de tidligere åd og vi kan også se, at møget er blevet mere fiberrigt. Vores søer er blevet langt mere rolige, der er meget lav dødelighed blandt søerne og medicinforbruget er meget lavt, så vi er meget tilfredse med dette og vil helt klart fortsætte med easy-strø i foderet, siger Finn Sørensen.