For første gang nogensinde, har Parlamentet direkte medbestemmelse på lovgivningen på landbrugsstøtten. En beføjelse Parlamentet fik i forbindelse med Lissabontraktaten i 2009.
Der er dog endnu mange punktur som ikke er blevet enighed om mellem Rådet og Parlamentet, skriver Altinget.
Det irske EU-formandskab med landbrugsminister Simon Coveney i spidsen er dog fast besluttet på at det skal være løst om tre uger, selvom der endnu ikke er mange resultater af de mange møder.
Det er for eksempel den omstridte grønning af landbruget, om et loft for støtten til hver enkelte landbrug og om medfinansiering på de midler, lande må overføre fra søjle et, den direkte støtte, til søjle to, landdistriktsstøtten, som endnu ikke er forhandlet på plads.
Trækker reformen endnu længere ud, skaber det yderligere økonomisk usikkerhed, og derfor håber Landbrug & Fødevarer på, at reformen kommer på plads i løbet af de næste uger.
For tiden er knap, hvis reformen skal landes, inden Litauen overtager EU-formandskabet den første juli, hvilket mange ønsker.
- Litauen er meget uerfaren og har ikke et ret stort landbrugsministerium, så vi er mere trygge i Irlands hænder, siger Niels Lindberg Madsen, EU-chef i Landbrug & Fødevarer til Altinget.
Parlamentet har for nyligt advaret om, at hvis ikke medlemslandene er forhandlingsvillige, er det muligt, at parlamentarikerne nedlægger veto på hele reformen
Den danske europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) mener kampen for en god landbrugsreform allerede tabt. Han har arbejdet særligt for at få en grønne og mere miljøvenlig landbrugsreform, men det blev skudt til hjørne allerede i Parlamentet egen behandling.
- I bedste fald får vi nok nogle enkelte landmænd, der vil gøre nogle enkelte ting uden den store miljømæssige effekt, frivilligt. Og i værste fald får vi en landbrugspolitik, som overhovedet ikke vil være bundet op på nogle miljøkrav, siger Dan Jørgensen, til Altinget.
