Halm kan få en meget vigtig rolle for Danmark. Produktet der i mange år er blevet anset som et restprodukt, rummer potentiale større end sine nuværende funktioner som foder, brændsel og strøelse, skriver FoodCulture.

Eksperter mener, at biobrændstof fremstillet af restprodukter som halm har potentialet til at få en ligeså stor rolle som olie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

i Vestjylland, helt præcist Holstebro, er den anden generation af bioraffinaderi ved at blive tegnet. Byggeriet, der har en værdi af 3,6 milliarder kroner, er nødvendig for at fremstillingen af biobrændstof for alvor kan komme i gang i Danmark, skriver FoofCulture. 

Maarbjerg Energy Concept (MEC), står bag projektet. Og de mener der er brug for bedre politiske rammevilkår, for rigtig at kunne komme i gang. 

Biobrændsel baseret på restprodukter, også kaldet anden generationsbiobrændsel som bioethanol og biodiesel er så nyt, at der endnu ikke er skabt et marked for det.

- For at vores investorer og långivere kan gå ind i projektet, skal de være sikre på, at der er et marked for 2G-biobrændsel. Vi har derfor blandt andet brug for en mindstepris-garanti, og det kan politikerne hjælpe os med, siger Jørgen Udby, der er bestyrelsesformand i Maarbjerg Energy Concept. 

Men det ønske højst sandsynligt ikke til noget hvis man spørg energi- og klimaminister, Martin Lidegaard (R).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen har ingen planer om at sætte en mindstepris på 2G-biobrændstof. Det vil blive ganske bekosteligt. Og man skal huske på, at der kun er de danske virksomheder og borgere til at betale, pointerer ministeren.