Hvert år bliver mange harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr slået ihjel af høstmaskiner, fordi de gemmer sig i afgrøderne på marken. Problemet er ikke nyt, men det er mere aktuelt nu end nogensinde, da moderne høstmaskiner er større og hurtigere end tidligere.
Opråbet kommer fra NaturErhvervsstyrelsen, som i samme anledning har udgivet en pjece, der gør opmærksom på konkrete metoder til vildtvenlig høst.
En oplagt metode går ud på forinden at afsøge marken med en hund. En anden handler om at opsætte skræmmemidler en dag eller to, før der skal tages slæt - det kan være flamingokasser, tomme dåser eller andet, som kan virke ukendt for vildtet. At køre i et særligt mønster med maskinen er også en oplagt mulighed, da det kan give dyrene en flugtmulighed, hvis man eksempelvis høster fra den side, der vender væk fra et levende hegn eller skovbryn. Endelig - hvis man har påkørt et dyr, men set det løbe fra stedet - bør man kontakte en sweisshundefører, så dyret kan blive eftersøgt og aflivet.
Som det også bemærkes i pjecen er der fordele og ulemper ved hver metode, men hvis de kombineres, er der gode muligheder for, at antallet af vildtpåkørsler reduceres.
Fare for forgiftning
Pjecen beskriver også, hvordan påkørsel af vildtet under høstarbejdet har både menneskelige, dyreetiske og økonomiske konsekvenser. Ud over den ubehagelige situation for landmænd og maskinførere handler det tillige om tilbagegang af bestanden af vilde dyr samt risiko for pølseforgiftning hos de dyr, der æder forurenet foder efter påkørsel af vildt. Det kan forekomme, hvis et påkørt dyr kommer med i ensilagen.
Metoderne i pjecen bliver anbefalet af Fødevareministeriet med opbakning fra Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse og Danske Maskinstationer.
