- Hvem der har fundet på vendingen om de ”sårbare og robuste” jorde, vides ikke. Ingen vil vel helt kendes ved den. Uanset hvad bliver vendingen brugt igen og igen. Af Jørn Jespersen, af den nuværende miljøminister Pia Olsen Dyhr, af fødevareminister Mette Gjerskov, tidligere minister Henrik Høegh og ikke mindst af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, både ved møder og i medlemsbreve, skriver direktøren for bæredygtig Landbrug, Vagn Lundsteen i dag i en pressemeddelse.
Hvor kommer begrebet sårbare og robuste jorde fra?
Vagn Lundsteen stødte første gang på vendingen ved et møde med Jørn Jespersen, daværende formand for Natur- og Landbrugskommission, sammen med BL-næstformand Peter Rosendal.
- Vi blev spurgt om, hvordan vi havde tænkt os, at der skulle ske en udligning økonomisk, mellem de landmænd, der ville få lov til at gøde mere og de, der blev begrænset i at anvende gødning eller blev reduceret væsentligt. Peter Rosendal og jeg var helt uforstående over for den model, og den kunne vi under ingen omstændigheder stå på mål for. Men Jørn Jespersen havde forstået, at det var den model som landbruget ønskede. Nej, vi skal da ikke ud i at omfordele kvælstoffet mellem danske landmænd. Det er syg tanke. Det er jo rendyrket socialisme. Tværtimod skal vi væk fra kvoter og ufaglige begrænsninger.
For at noget kan repareres, skal det være i gået stykker
- Hvis forskere kan bevise, at det nitrat, der kommer ud gennem drænrørene, skader vandmiljøet i recipienten (de indre danske fjorde), må vi analysere og måle, hvor det kommer fra. Derefter kan vi, hvis det er nødvendigt, lave korrigerende handlinger, de steder, hvor tabet til vandmiljøet er for stort. De mange steder, hvor tabet er lille og ubetydeligt, giver det ingen mening med begrænsninger, siger Vagn Lundsteen.
Han mener landbruget i fællesskab skal lave aftaler med ministerierne, om hvad det maksimale indhold af nitrat i vandløbene må være.
- Og jeg skriver bevidst ’i fællesskab’. Det er ikke op til Landbrug & Fødevarer alene, at repræsentere danske landbrug i de forhandlinger. Der er alt for mange eksempler, gennem de sidste 25 år, på love, der er lavet ud fra manglende faglighed. Alene de tre vandmiljøplaner hviler på udokumenterede påstande. Landbruget har et stort ansvar for at kræve, at love hviler på fakta og ikke følelser.
Det store spørgsmål er: Har de vidst, at det var forkert?
- Jeg ved ikke, hvad der er værst. Ikke at vide det, man burde vide, eller vide det og ikke gøre noget? Når jeg arbejder med grundlaget for vandmiljøplanen, som en del af retssagen mod Fødevareministeriet, støder jeg gang på gang på forhold og fakta, som burde have været brugt til at stoppe lovene. Jeg tænker tit på om man i landbruget vidste, at grundlaget for lovene var forkert elle ej, siger Vagn Lundsteen.
Han kan ikke forstå danske landmænd fandt sig i at skulle halvere kvælstoftabet for 25 år siden, til trods for, at ingen kunne bevise, at det ville virke på vandmiljøet. Nu er der gået 25 år og historien viser, at det ikke virker, men alligevel finder landmændene, organisationerne og samfundet sig stadig i, at lovene koster danske landmænd mere end fem milliarder kroner om året uden at stille krav om at lovene fjernes eller ændres, så de er baseret på fakta, mener han.
- Der stilles stadig nye krav til landbruget om at fjerne mere kvælstof. Ingen gider forholde sig, at der ikke findes mere kvælstof, der kan fjernes og at de 9.000 tons kvælstof, som skulle reduceres inden 2015, så rigeligt allerede er nået. Det er for embedsfolk og ministerier uinteressant siger han.
Det er nye tider for Landbrug & Fødevarer
- Jeg indrømmer, at vi, i den annonce, som har været i Effektivt Landbrug torsdag, igen i dag fredag og igen i morgen lørdag, er hårde ved Landbrug & Fødevarer. Men det er vi nødt til. Vi har pligt til at reagere, når vi oplever, at vores søsterorganisation er på vej ud af en forkert vej. Det er rettidig omhu. Landbrug & Fødevarer skal vænne sig til, at de ikke længere alene kan repræsentere dansk landbrug. Vi vil ikke acceptere, at de igen er med til at lave love, der ikke bygger på et fagligt grundlag.
De skal også have ros
Til gengæld er han ikke for stolte til at rose dem, når søsterorganisation gør noget godt, og det gør de jo det meste af tiden.
- For eksempel oplever jeg, at Landbrug & Fødevarer i retorik og handling er helt på linje med Bæredygtigt Landbrug omkring vandplanerne.
Begge organisationer ønsker, at Naturstyrelsen trækker planerne tilbage. Reparerer dem og udsender nogle nye, lavet efter forskrifterne i Vandrammedirektivet, i god tid inden 2015. At genudsende de samme gamle vandplaner, kun med en længere høringsfrist, giver ingen mening, når der allerede ligger to retssager og en lang række klager og venter på vandplanerne i samme øjeblik som de endelige vandplaner igen er blevet vedtaget.
- Her har Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug en fælles opgave, som vi sammen med politikerne skal have taget fat på snarest muligt. Vi skal have stoppet og udsat vandplanerne, og det tror jeg vi kan gøre sammen, siger Vagn Lundsteen.
Store vandprøvedag 1.-2. juni
Henover weekenden udtager medlemmer i de Regionale Selvstyrende Grupper vandprøver i 50 vandløb/åer fordelt over det danske land. Vandprøverne bliver taget i vandløbet lige før udløbet i recipienten (de indre fjorde).
Prøverne bliver nedfrosset i to dage, inden de samlet sendes til et akkrediteret laboratorium og målt for Nitrat N og Total N.
Formålet med at udtage analyserne er at få konstateret, hvor meget Nitrat N og Total N, der løber ud i recipienten.
- Som jeg har skrevet utallige gange, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor meget nitrat, der løber ud af drænrørene, hvis ikke det er et problem i recipienten. Vi skal jo ikke reparere noget, der ikke er gået i stykker, siger han.
Maskinbladet har valgt kun at tage dele af pressemeddelsen med, læs hele pressemeddelsen fra Vagn Lundsteen her
Se indslaget fra tv2-nord hvor fødevareministeren forholder sig til Vagn Lundsteens anklage her
