Antallet af tyverier hvor levende dyr og skind bliver taget er faldet, skriver P4 Syd.

- Det er et resultat af omfattende investeringer i overvågningsudstyr og alarmer. Det har haft en helt klar effekt, siger Henning Christensen, der er formand for minkavlerne i Region Syddanmark til P4 Syd og forsætter;

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er ikke i tvivl om, at det har været organiseret. Det kan vi også se på den måde, skindene og dyrene er transporteret væk på, siger Henning Christensen.

I foråret blev fire mænd fra Litauen anholdt for indbrud i en minkfarm ved Esbjerg. De havde stjålet 600 levende mink og blev idømt fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. I begyndelsen af maj blev der stjålet lidt over 2000 minkhvalpe fra en farm i Nordjylland, skriver P4 Syd.