Abonnementsartikel

En lastbil med anhænger fyldt med 22 slagtefærdige køer kom ved 05-tiden tirsdag morgen ved Løgstør alvorligt på afveje, da lastbilens venstre fordæk sprang.

Lastbilchaufføren ikke kunne bevare kontrollen over sit køretøj, der kørte tværs over vejen og ind på en mark, hvor det gravede snuden et godt stykke ned i mulden, skriver Nordjyske.

- Ved uheldet slap nogle af lastbilens køer ud, og vores første melding lød på løstgående dyr på vejen. Det viste sig dog hurtigt, at det skyldtes lastbilens uheld, forklarer vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ko måtte ifølge politiets oplysninger aflives af Falck på grund af et brækket ben, den havde pådraget sig ved uheldet.

Lastbilchaufføren fra Fjerritslev slap uskadt fra turen ud i den vesthimmerlandske muld.

De øvrige 21 køer er nu transporteret videre til kreaturslagteriet i Aalestrup som planlagt.