Dette resulterede i et, Inklusiv lønindkomst udefra, resultatet før skat på gennemsnitligt 938.000 kroner pr. ejendom.

Man skal dig ikke kradse ret meget i overfladen, før der åbenbarer sig store problemer. Der var i 2012 økonomisk råderum til at reinvestere i de maskiner og det udstyr, der er et must, for at den enkelte bedrift kan fungere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den økonomiske situation skal ikke ændre sig ret meget, før der ikke er råd til nye maskiner og andre investeringer. Og nok så alvorligt: Landmændene havde ikke midler til netto gældsafvikling i 2012, siger chefkonsulent i KHL, Claus Bech Jensen.

Han mener at landmandens situation ville svare til, at hr. og fru Danmark pludselig ikke ser sig i stand til at afbetale på hus og bil. Det går måske fint de første par år, men situationen er bestemt ikke holdbar på længere sigt.

- Vi skal huske på, at renten er historisk lav, hvilket kommer et gældsplaget erhverv som landbruger til gode. KHLlandmændene har i gennemsnit 22 millioner kroner i gæld til en gennemsnitlig rente på 2,9 procent. Hvert procentpoint, renten kan stige, vil for landmanden betyde yderligere godt 200.000 kroner i årlige renteudgifter. KHLlandmandens resultat burde have været en halv million kroner bedre i 2012. Det havde gjort ham i stand til både at afdrage på gælden samt reinvestere tilstrækkeligt for at undgå nedslidning af materiellet, siger Claus Bech Jensen.

Dækningsbidraget steg

Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen fremlagde årets resultater på regnskabsmødet:

- Den markante forbedring i resultatet fra 2011 til 2012 skyldes større dækningsbidrag og et forbedret bytteforhold. Dækningsbidraget er for alle ejendomme øget 10 pct., og omkostningerne steg i 2012 mindre end indtægterne. Svineproducenterne har haft et rimeligt år, og pelsdyravlerne er et kapitel for sig og har leveret rigtig gode regnskaber. Desværre er der ikke balance i kvægbruget. Her er man hårdt ramt på likviditeten, og det gør rigtigt ondt. Spredningen fra de bedste til de dårligste regnskabsresultater er meget stor, ikke mindst hos mælkeproducenterne. Udfordringen bliver at have fokus på det, landmanden selv har indflydelse på: At øge produktiviteten, siger Ulrik Simonsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generationsskifte

Handelen med landbrugsejendomme er på et nulpunkt. Mange unge landmænd står på spring for at tage over, men med manglende finansieringsmuligheder bliver der ingen generationsskifter, og dermed stiger gennemsnitsalderen på den danske landmand fra år til år.

- Bankerne håndterer situationen fornuftigt, men de er hæmmede af Finanstilsynets lave værdifastsættelse af ejendommene, og derfor bliver der ikke handlet landbrug. Det er et af erhvervets helt store problemer, siger Claus Bech Jensen.