Firmaet Syngenta har selv fuld tillid til sikkerheden over deres produkter Cruiser OSR og mener, at den foreslåede begrænsning der er kommet er på baggrund af ringe videnskabentlig grundlag, samt ignorerer et væld af beviser fra økotoksikologiske studier.

- Mange års praktisk brug i marken har vist, at disse insekticider ikke udgør en risiko for biers sundhed ved korrekt anvendelse, siger Syngenta, og forsætter med at fortælle, at de mener at EU-Kommissionen istedet for at forbyde disse produkter, bør benytte lejligheden til at tage fat på de egentlige årsager til biers sundhed tilbagegang, som er blevet anerkendt til primært at være sygdom, virus og tab af levesteder og ernæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Suspenderingen af NNI vil betyde at landmændene istedet må lave gentagende sprøjtninger med alternative insektmidler, som vil føre til en større belastning af natur og miljø, og som vil have en ringere effekt, hvilket vil få dyrkningssikkerheden til at falde og omkostningerne for den enkelte landmand til at stige siger Syngenta. 

Forslaget 

Den seneste afstemning fandt sted den 29. april 2013, hvor Kommissionen atter ikke opnåede kvalificeret flertal hverken for eller imod forslaget.

Under EU-reglerne har Kommissionen desværre mulighed for at gennemtvinge forslaget, og har således i fredag den 24. maj annonceret en toårig suspendering af anvendelse af neonikotinoid-produkter i afgrøder, som tiltrækker bier, med enkelte undtagelser. Syngenta’s produkt, som omfattes af begrænsningen, er bejdsemidlet Cruiser OSR (thiamethoxam).

Begrænsningen påvirker anvendelsen af NNI, som bejdsning, spredning af granulat eller sprøjtning på alle bi-attraktive afgrøder, med nogle mindre undtagelser (for eksempel bladsprøjtning efter blomstring og anvendelse i væksthus).

Nogle af de vigtigste bi-attraktive afgrøder omfattet af begrænsningen er: Raps, majs, ærter & kål

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begrænsningen træder i kraft den 1. december 2013 og vil blive revideret inden for to år.

Afgrøder sået inden den 1. december 2013 vil ikke blive påvirket af denne begrænsning. Det er således tilladt at så vinterraps bejdset med Cruiser OSR i efteråret 2013.

Den største anvendelse af neonikotinoid-produkter i Danmark er i raps, som bejdsemiddel mod rapsjordlopper.

Eftersom suspenderingen af disse produkter nu er en realitet, vil det betyde, at rapsjordlopper må bekæmpes med alternative midler, for eksempel pyrethroider, efter den 1 december 2013.