Abonnementsartikel

Når de nye afgifter træder i kraft juni kan det betyde at mange landmænd skal betale en høj merpris.

Dette kommer efter et udspil regeringen kom med, for at få en reducering i mængden af sprøjtemidler på 40 procent inden 2015. 

- En 40 procent reduktion i belastningen med plantebeskyttelsesmidler ved udgangen af 2015 er et meget ambitiøst mål, udtaler Peter Højer, formand for Dansk Planteværn til Dansk planteværn i November 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette skete i forbindelse med miljøminister Ida Aukens præsentation af regeringens udspil til ny sprøjtemiddel-strategi.

- Desuden er belastningen udtrykt ved den nye belastningsindikator jo kun et mål for den potentielle belastning og ikke et udtryk for den reelle effekt på miljø og mennesker. Det er derfor umuligt at sige, om en 40 procent reduktion målt ved belastningsindikatoren vil resultere i nogen reel effekt. Samtidig skal det understreges, at der ved produkternes godkendelse foretages risikovurderinger som betyder, at der kun godkendes produkter, som vurderes ikke at have uacceptable effekter på miljø og mennesker, siger Peter Højer til Dansk Planteværn. 

- Et af de bærende elementer er ændringen af pesticidafgifterne, og branchens vurdering er, at ændringerne næppe vil bidrage til en reduktion i et omfang, som regeringen forudsætter, mener Peter Højer.

Konsekvens for landmanden

For landmand Jens Kristian M. Nielsen betyder det, at han skal have mange penge op af lommen. 

- En stigning i midlet Dithane betyder, i mit tilfælde, en ekstra omkostning på 90.000 kroner, eller 1500 kroner pr. Hektar. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævner også et middel som Fastac, som er steget med forbløffende 1228 procent i afgift. Dette betyder at en liter stiger med 522 kroner. 

- Som byrådskandidat og Landbrugspolitisk ordfører for Kristendemokraterne mener jeg ikke dette er rimeligt. Det kan være ok med en adfærdsregulerende afgiftssystem. Det er også fair nok at denne indimellem skal justeres, men så fuldstændig vanvittige stigninger fra den ene dag til den anden er uacceptabelt! Tilmed sikrer Ministeren sig lige mod eventuelt hamstring ved at sende nye labels på markedet, så at man højest kan købe til et års forbrug, skriver han til maskinbladet. 

Læs regeringen sprøjtemiddelstrategi her

Se Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler her