Allerede i den kommende weekend vil man kunne opleve den på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Fendt 500 er en helt ny serie, som er bygget over samme koncept som storebroren, Fendt 700 – med samme kabine og betjening, men blot med fire-cylindret motor i stedet for seks-cylindret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den fås i modeller fra 125-165 hestekræfter, som er til rådighed under alle forhold. Det vil sige, at der er ingen ydelsesbegrænsning under visse forhold, eller det som populært kaldes powerboost.

Fendt leveres normalt i to udstyrsniveauer i Danmark nemlig Profi og ProfiPlus. Den nye version hedder Power, og den vil kunne opfylde langt de fleste behov i denne klasse.

Det er netop en Fendt 514 Power-version, der udstilles på dyrskuerne. Hvis man ønsker det, kan 500-serien også leveres i Profi- eller ProfiPlus-version, og sidstnævnte kan udstyres med Varioguide-autostyring.