Når Valdemar Jakobsen for første gang opstalder sit kødkvæg på dyrskuet i Aabenraa, er det bestemt ikke udtryk for, at kødkvægavleren fra Lunderskov er en nybegynder udi hverken avl eller udstilling.
- Jeg har været så uforskammet at vinde temmelig mange præmier, siger Valdemar Jakobsen, som har været flittig gæst i Ribe og Varde. Nu da Varde er lukket, søger han mod Aabenraa.
De første mange år, han var på dyrskue, deltog han med sine simmentalere. Nu har han også taget sine nye dyr i flokken – galloway – med.
- De lokale dyrskuer er mere hyggelige end de store. Der er et godt kammeratskab, og man kender hinanden noget bedre. På Landsskuet er det også nødvendigt at være der fra onsdag til lørdag. Det passer mig bedre med to-dages-skuerne. Tiderne har også skiftet. Førhen var jeg lønmodtager og kunne bare tage fri, men nu bliver der ikke lavet noget i firmaet, hvis jeg tager flere dage til dyrskue, og telefonen ringer alligevel, siger Valdemar Jakobsen, som har været gæst på dyrskuet i Aabenraa mange gange.
- Det er et rigtigt hyggeligt dyrskue. Jeg skulle vælge mellem at udstille i Horsens eller Aabenraa, men da jeg selv skal være dommer i Horsens, blev det Aabenraa, siger avleren.
- Et dyrskue er årets højdepunkt. Der er en hyggelig, intern konkurrence. Det bedste tidspunkt er, når man komme med sine dyr og ser dem ved siden af de øvrige. Når de er blevet vasket den første aften, så ved man godt, hvilken placering, ens egne dyr får, siger Valdemar Jakobsen, som sammenligner et dyrskue med en telttur.
- Når man har opstaldet og gjort dyrene rene, så smider man sig bare i halmen og spiser, forklarer Valdemar Jakobsen. Generelt er der ikke mange galloway på dyrskuerne, selv om der nok er anslået 200 avlere af de små, tætte dyr med de karakteristiske ”mavebælter”.
Udstillingsvindue
- Der kommer nok fem galloway til dyrskuet i Aabenraa i år, og så håber jeg, der kommer ti næste år. Der er ikke meget ved at stå på dyrskuet selv, siger Valdemar Jakobsen, som bruger dyrskuet som et udstillingsvindue.
- Det giver noget opmærksomhed at have galloway med, og jeg kommer i kontakt med nogle, som måske vil købe. Det er ikke uvæsentligt, siger Valdemar Jakobsen.
En galloway vejer kun en tredjedel af en simmentaler, men som udgangspunkt er en galloway ikke så tryg ved mennesker og den virak, det giver, når den skal transporteres til dyrskue.
- Galloway-avlerne har nok det indtryk, at dyrene er for vilde og ikke til at have med at gøre, men det gælder bare om at håndtere dem rigtigt, siger Valdemar Jakobsen, som flere måneder før dyrskuerne udvælger og senere træner med de dyr, han har meldt til.
Landets bedste
Valdemar Jakobsen har egen virksomhed, hvor han blandt andet sælger kødkvægs-genetik inden for de fleste racer, og han har netop fået noget ny galloway-genetik hjem fra Canada. Det skal han til at eksperimentere med. Gennem ni-ti år havde han og hustruen Grethe den absolut bedste simmentaler-tyr, og Hedetoft United er far til over 20.000 kalve.
- Jeg vil satse på at få nogle af landets bedste galloway. Det har jeg ikke endnu. Der er ikke tradition for at inseminere galloway, så jeg vil prøve at avle nogle gode foldtyre, som folk vil købe, og så have nogle rare hundyr, som folk kan have til at gå. Galloway er egentlig rolige dyr, men de vil godt passe sig selv. Jeg vil prøve at fremavle nogle, der har lidt mindre temperament, siger Valdemar Jakobsen.
Han mener, at simmentaler og galloway er som dag og nat, når det gælder pasning. Galloway kan spise foder af halvdårlig kvalitet uden at det kan ses på dem. Det kan en simmentaler ikke.
- En galloway er nøjsom, men kan alligevel se godt ud hele året, siger Valdemar Jakobsen.
Fakta om kødkvægavleren
Valdemar Jakobsen begyndte med et par hereford-kreaturer for snart 30 år siden, da han og familien boede på en gård ved Lunderskov. Han ville sikre familien lidt kød til fryseren, men hurtigt blev interessen for mad erstattet med interessen for at avle nogle gode dyr.
Han skiftede til simmentaler, fordi priserne på avlsdyr var bedre, og selv om han og familien for 13-14 år siden skiftede gården ud med et nybygget parcelhus – stadig med jordtilliggende og stadig bynært – beholdt han simmentaler-kreaturerne.
Valdemar Jakobsen har haft 30 styk, da der var flest, men da familien ikke kunne få lov til at opføre en stald ved huset, blev simmentalerne flyttet ud til en anden gård lidt væk. Dels fordi jorden blev jokket fuldstændig i smadder af de tunge dyr, dels fordi de skulle have en stald.
I stedet begyndte den nu 60-årige selvstændige inden for genetik og kvægprodukter med galloway ved hjemadressen. Dem har han nu 25 af, og da det er blevet for besværligt at have holde øje med simmentalerne på afstand, er Valdemar Jakobsen ved at drosle helt ned med dem. Han har tre stykker tilbage.
Valdemar Jakobsen har gennem det meste af sin kødkvægskarriere været fast udstiller på dyrskuerne i Ribe og Varde, og han har jævnligt været på landsskuet i Herning.
