Abonnementsartikel

Der kan opstå mange problemer med private drikkevandsforsyninger mellem de obligatoriske tjek hvert femte år. Derfor har firmaet Food Diagnostics udviklet et testsystem, som man selv kan anvende.

Hvert femte år skal enhver privat drikkevandsboring eller brønd kontrolleres af et laboratorium, der er godkendt til opgaven. Det sker for at sikre, at vandkvaliteten er i orden.

Men der kan ske alverdens ubehagelige ting med boringen eller brønden i løbet af de fem år, der er mellem hver kontrol. Et af de mest almindelige problemer er, at der kan sive bakteriefyldt overfladevand ind gennem brøndens sider eller ned i borerøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor har vi udviklet et system, så man selv kan lave en analyse af sit drikkevand en eller to gange om året. Viser det sig så, at der er problemer med forurening af brønden eller boringen, kan man i fred og ro finde ud af, hvad der er galt og få problemet rettet med det samme, inden den officielle prøve skal udtages, siger Jørgen Krogh Andersen, der ejer firmaet DVN.

Forkortelsen DVN står for Dansk Vand- & Naturcenter. Jørgen Krogh Andersen er uddannet geolog med grundvand som speciale og arbejdede i mange år i det daværende Nordjyllands amt, inden han startede sin egen virksomhed, hvor han rådgiver vandværker og grundejere med privat drikkevandsforsyning.

Testsystemet til de private drikkevandsforsyninger er udviklet af firmaet Food Diagnostics i Grenå.

Læs en længere artikel om emnet i på fritidsmarkedet.dk på http://www.fritidsmarkedet.dk/artikel?id=74572