Noget tyder på, at en dansk landmand kunne have gavn af at investere i en tweed-jakke og styre traktoren mod vest.
I Storbritannien har landbruget langt fra de samme problemer med overimplementering af EU-regler og bureaukratiske tilstande, som de danske landmænd må producere under.
For eksempel er Nitratdirektivet kun implementeret i 68 procent af England, 15 procent af Skotland og fire procent af Wales. I disse områder er der udpeget nogle nitratfølsomme zoner, hvor landmænd med arealer ned til nitratforurenede vandløb skal overholde nogle specifikke regler for at reducere nitratudvaskningen.
Herhjemme er hele Danmark udpeget som nitratfølsom zone. Og både den tilladte mængde af gødning og det tidsrum, der må udbringes husdyrgødning i, er mere restriktivt i Danmark end i vores nabolande. Det konkluderer Landbrug & Fødevarer i et nyt notat, der beskriver otte direktiver, der ifølge organisationen er overimplementeret i Danmark.
Hvis der ikke er et problem?
I Storbritannien er en helt naturlig tankegang i miljøpolitikken, at man ikke gør et problem ud af noget, der endnu ikke har vist sig at være det.
- Vi har kun særlige regler i de arealer, der afvander vandløb med mere end 50 milligram nitrat pr. liter - de såkaldte nitratfølsomme zoner. Hvis der ikke er et problem med nitrat i vandet, er der jo heller ingen grund til at gøre noget ved det, fortæller Becky Floate, som er erhvervskonsulent for mælkeproducenter i det britiske rådgivningsfirma The Dairy Group.
Især Wales er næsten uberørt af reglerne i Nitratdirektivet med en implementering på kun fire procent af arealet.
- Det skyldes delvist, at landbruget i Wales dyrkes meget ekstensivt med græssende kvæg og får, og delvist at det regner rigtig meget i landet. Wales er det første land, som bliver ramt af fronterne fra Atlanterhavet, så vandløbene fortyndes kraftigt af de store mængder regn, forklarer Becky Floate.
Ifølge L&F koster den danske overimplementering af Nitratdirektivet de danske landmænd 3,3 milliarder kroner, fordi undergødskningen giver lavere udbytter og dårligere råvarekvalitet.
Udvid bare bedriften
Også for mælkeproducenter er der fordele ved at være bosiddende vest for Vesterhavet. Der er ikke de samme krav til at søge om tilladelse ved ændringer af bedriften.
- Så længe du har staldplads, må du i princippet udvide, som du har lyst til. Du skal en gang om året lave gødningsregnskab og dokumentere, at du ikke bringer mere husdyrgødning ud på dine arealer, end du må. Men hvis gødningsregler og i øvrigt almindelige regler for dyrevelfærd overholdes, må du udvide besætningen, som det passer dig, fortæller Christine Pedersen, chefkonsulent for mælkeproduktion, The Dairy Group.
Byg løs
En byggetilladelse er desuden betydeligt nemmere at få fingrene i for de britiske landmænd, som i flere tilfælde faktisk slet ikke har brug for en tilladelse.
Skal man for eksempel lave en tilbygning på under 300 kvadratmeter, er det ikke nødvendigt at få en byggetilladelse. Man søger blot en slags forhåndsgodkendelse, som man kan få fra de lokale myndigheder.
Den britiske miljøminister arbejder lige nu på at lempe reglerne yderligere, så helt op til 500 kvadratmeter kan bygges uden byggetilladelse.
- Landbruget udgør en vital del af vores samfundsøkonomi. Dette forslag vil afskaffe unødvendig bureaukrati, så landbruget får mulighed for at vokse i et økonomisk udfordrende klima. Jeg vil hjælpe til, at landbrugs- og fødevareindustrien kan vokse med 40 procent over de kommende år, siger den britiske miljøminister Alex Attwood til den nordirske landbrugsavis FarmWeek.
I nogle tilfælde kan kvægstalde også opføres uden byggetilladelse. Ifølge IE-direktivet fra EU kræves miljøgodkendelse ved "intensiv fjerkræavl og svineavl". Intensiv defineres ved mere end 40.000 pladser til fjerkræ, over 2.000 pladser til fedesvin over 30 kg og mere end 750 pladser til søer.
I Danmark har vi imidlertid gennem Husdyrloven strammet reglerne yderligere.
- Danske landmænd skal have en miljøgodkendelse helt ned til 75 dyreenheder, og det gælder ikke kun svin og fjerkræ - kvægbrug er eksempelvis også omfattet af de danske skrappe regler. Derfor er det meget sandsynligt, at reglerne er mere lempelige i England, som normalt ikke er kendt for at overimplementere EU-direktiverne, siger Landbrug & Fødevarers miljøchef, Anette Christiansen.
Kilde: Notat om overimplementering af EU-direktiver, Landbrug & Fødevarer, april 2013.
