Djursland Landboforening og Landbrug & Fødevarer viser i år messegæsterne en anderledes fødevareudstilling den 25 og 26 maj.

Gæsterne kan udfordre sanserne, og møde landmænd, der står klar til at fortælle, hvor vores mad kommer fra, og hvordan moderne bæredygtig fødevareproduktion foregår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En liter dansk mælk hører til verdenseliten, når det gælder drivhusgasser. Danske køer bøvser nemlig mindre metan end andre køer i verden, og samtidig er danske mejerier de bedste i verden til at spare på energien, når mælken forarbejdes og transporteres fra ko til køleskab.

Udstillingen byder også på konkurrencer, hvor de besøgende får testet deres viden om kød, mælk, grøntsager og de heldige vindere får mulighed for at fylde indkøbskurven med gode råvarer.

På standen kan de besøgende også møde landboforeningens folkevalgte, samt høre om den netop afsluttede markedsanalyse om deltidslandmænd på Djursland.