Abonnementsartikel

Forsøg viser, at drænvand der ledes til et vådområde, inden det udledes til en sø, indeholder væsentlig mindre kvælstof end ved direkte udledning.

Landboforeningen Midtjylland fik allerede i 2011-2012, interesse for at undersøge, hvordan et vådområde kan reducere mængden af kvælstof, der føres videre til nærliggende sårbare vandområder.

I foreningens område ligger en sø, der er udpeget som et Natura-2000 område. I Natura-2000 planen står, at landbrugets udvaskning af kvælstof til søen skal reduceres. Landboforeningen satte sig for, at undersøge hvordan kvælstof fra landbrugsområder havnede i søen. Det viste sig at store landbrugsarealer afledte drænvand til et vådområde, og derefter videre til søen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effekten er stor

Der er under forsøget taget tre prøver ved ind- og udløb af vådområdet i henholdsvis november, januar og marts, og de viser at mængden af nitrat, som forsvinder fra drænvandet svinger mellem 51 og 71 procent, afhængig af mængden af nedbør. Ved kraftig regn er effekten mindst. Et vådområde på to hektar med et vandspejl på en hektar kan bruges, til afvanding af omkring 150 hektar god landbrugsjord.

Konklusionen er ifølge lanboforeningen klar. Mængden af kvælstof, der bliver udledt i vandmiljøet, kan reduceres ved at etablere og genetablere søer og vandhuller strategisk rigtige steder på ejendomme, der afleder dræningsvand til sårbare vandområder.