SF´s miljordfører Steen Gade mener der skal være tydelige grænser for drænings retten, udtaler han til Altinget.

- Der er brug for at tydeliggøre regler og praksis, når vi skal revidere vandløbsloven, siger han med henvisning til, at en revision af loven er nævnt i regeringsgrundlaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldningen kommer på en ny afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. I en sag fra 2008 hvor en landmand udspulede sine dræn i en fiskesø, i Thisted kommune.   

Strid om udspuling

Fiskesøen er udpeget som §3-område og ligger tæt på et Natura 2000-område. Drænene fra naboens marker, som ender i søen, løber desuden gennem et okkerområde.

Ejeren af søen klagede over udspulingen, som han mente var i strid med både miljøbeskyttelsesloven, okkerloven og naturbeskyttelseslovens §3, sidstnævnte fastslår, at der ikke må foretages tilstandsændringer af §3-arealer, uden at der er søgt om dispensation.

Ejeren mente desuden at drænene i årevis ikke havde været vedligeholdt, og derfor skulle landmanden have søgt dispensation, inden han udspulede drænet.

Dog blev udspulinge kendt lovlig i 2011 af Thisted kommune, men det er denne afgørelse som Natur- og Miljønævnet nu har underkendt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nævnet Mener at kommunen ikke foretog de nødvendige undersøgelser, inden den traf sin afgørelse og understreger, en forvaltningsmyndighed har pligt til at sørge for, at der er et tilstrækkelig fyldestgørende – retligt og faktisk – grundlag til, at myndigheden kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse, men mener at Thisted Kommune i denne sag ikke har levet op til disse forpligtelser.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering derfor, at afgørelsen lider af en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen skal behandles igen i Thisted Kommune, fortæller de til Altinget.

Kommune tager sag til efterretning

Thisted kommune begyndte mandag at tage stilling til, i Teknik- og Miljøudvalget, om ny behandling af sagen. Desuden har sagen også bevågenhed på Christiansborg.

- Nævnet siger klokkeklart, at når man ikke vedligeholder sine dræn, så har man under ingen omstændigheder ret til udspuling, siger Steen Gade og fortsætter:

- Jeg er bekymret for, at landbruget tror, at de har den ret. Derfor vil jeg opfordre landbrugets organisationer til at sprede oplysningerne i denne afgørelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Steen Gade vil også selv bruge afgørelsen i det politiske arbejde.

- Jeg vil bede miljøministeren studere denne afgørelse grundigt, inden vi skal revidere vandløbsloven. Vi har et princip om fri dræningsret, som i hvert fald i denne sag er blevet mistolket, siger han.

- Vi kan bruge denne afgørelse til at få præciseret, at man ikke har udspulingsret, og at man ikke har ret til at åbne gamle dræn. Det er en vigtig del af en ny vandløbslov, siger han. 

Venstre er skeptiske

Henrik Høegh, miljøordfører i Venstre, ikke haft mulighed for at se den konkrete afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, men han er meget skeptisk over for SF's forslag om at se på dræningsretten.

- Man kan ikke fratage en landmand retten til at vedligeholde sine dræn, medmindre man kompenserer ham. Der kan sagtens være en periode, hvor man ikke har behov for at rense sine dræn, men hvis man helt fratager landmanden retten til at udspule drænene, så dømmer man jorden til forsumpning, siger han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Høegh mener, at det afgørende er, om jorden bliver drevet. Hvis det har været udyrket i en periode, skal man i dag søge om tilladelse, hvis man vil genoptage dyrkning og dræning.

- Det fungerer fint, ligesom det fungerer, at man søger tilladelse til at gendræne eller nydræne,siger han til Altinget.