Det har været lærerigt for alle deltagere at følge resultaterne af analyserne, både på egne prøver og hos bestyrelseskollegaerne, dette siger Landboforening Midtjylland efter at have deltaget i drænvandsundersøgelsen.
Da alle tre prøveudtagninger var blevet analyseret i slutningen af marts måned, blev resultaterne fremlagt på et bestyrelsesmøde. Det gav anledning til en god faglig snak, om hvorfor der var så stor forskel på resultaterne.
Indholdet af kvælstof, der stammer fra udvaskning fra marken, kan blive fortyndet, hvis der løber grundvand i drænrørene. På trods af en tør periode i foråret 2013 var der stadig en del drænsystemer, der afgav vand.
For at afgøre om det er grundvand, der er tale om, skal drænsystemet tilses til sommer, hvor drænrørene normalt er tørre. Det er også vigtigt at huske, at det kvælstof der måles i drænvandet, kun er en del af den samlede mængde kvælstof, der forlader rodzonen.
Resultat
Resultaterne samlet set for landboforeningens bestyrelse ligger på 11,9 miligram total nitrat/liter, en smule over landsgennemsnittet på 9,0 miligram nitrat/liter.
Anbefaling fra Videncentret for Landbrug lød sidste år på, at marker med et indhold af total nitrat/l på mellem 10 og 15 miligram, var der er rimelig effekt i at etablere efterafgrøder på, mens der på marker med over 15 miligram total nitrat/liter ville der være en stor effekt af efterafgrøderne.
Ser man individuelt på deltagerne i undersøgelsen, så er det næsten halvdelen af deltagerne, hvor etablering af efterafgrøder ikke vil have nogen, eller kun meget begrænset effekt, på kvælstofudvaskningen.
Drænvandsprøverne blev også analyseret for indholdet af fosfor. Her ligger det gennemsnitlige indhold af fosfor i drænvandet, der løber under bestyrelsesmedlemmernes marker på 0,04 miligram ortho-P/liter.
De resultater bestyrelsesmedlemmerne har været med til at fremskaffe, indgår i de samlede resultater som Videncentret for Landbrug står for at analysere.
Det er i det store sammenhæng resultaterne kan bruges til at uddrage statistiske forskelle mellem jordtyper og afgrøder. Individuelt kan resultaterne få deltagerne til at tænke lidt over egen dyrkningspraksis.
Faglig set har bestyrelsen i landboforeningen fået meget ud af at deltage. Deltagelsen har skærpet medlemmernes forståelse af forskellen på miligram nitrat, miligram total N pr liter, og når det hele så omregnes til udvaskning pr. hektar, ja så spiller nedbør og den mængde vand, der trænger ned gennem jorden, og videre ned gennem jorden eller ud i drænrørene – ind.
Deltagelsen har givet anledning til, at bestyrelsen har fordybet sig i disse faglige forhold og betydningen af egen bedrifts dyrkningspraksis.
Faktisk er bestyrelsen så begejstret over at deltage, at den har besluttet, at melde sig til igen til næste runde af drænvandsundersøgelsen. Og i løbet af sommeren vil bestyrelsesmedlemmerne skaffe endnu bedre oplysninger om de arealer drænvandsprøverne tages fra, og holde øje med om der løber vand i drænet om sommeren. Alt sammen for at kvalificere resultaterne og i sidste ende de konklusioner, der kan drages af undersøgelserne.
