I den nye udgave af Bovilogisk, der udkommer den 17. maj, forholder Hans Jeppe Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning, sig til kvægbrugenes driftsresultater.

Situationen i mælkebranchen, som den kommer til udtryk i de aktuelle økonomiske analyser, får ham til at tænke på pokalturneringen i fodbold. Men han stiller sig selv spørgsmålet om der overhovedet er en vinder?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ligesom det i fodboldens verden kan gå både op og ned, kan det også i mælkeproduktionen gå op og ned. Og det kan faktisk lade sig gøre at rykke op i bedste række. Men det kræver en målbevidst indsats af både klubben, træneren og alle spillerne på holdet. Det er ikke godt nok at vinde en gang imellem. Det er ikke engang sikkert, at det er nok at vinde næsten hver gang. man skal vinde hver gang, for at være sikker på at rykke op, fastslår Hans Jeppe Andersen.

Han mener derfor, at for at skabe forbedringer er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Er jeg parat til det, eller er det ok at spille i tredje division?

- Gennem de senere år har rigtig mange landmænd været gennem svære økonomiske udfordringer, men nogen af dem har taget udfordringen op, har truffet vanskelige men vigtige beslutninger, og har holdt fast, mens de vendte skuden eller lavede en U-vending. Og for mange er det også lykkedes. Nogle er måske kun lykkedes med at rykke op over nedrykningsstregen og redder sig dermed i første omgang, men andre er virkelig rykket op i næste liga, vurderer Hans Jeppe Andersen.

Læs meget mere i Bovilogisk, der udkommer fredag den 17. maj.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen. 

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.