I 2009 og 210 fik mange økologer sig en grim overraskelse, da de økologiske dyrkede korn blev angrebet af gulrust. Det kostede bare i 2009 cirka 50 millioner kroner, dette skriver DCA.
En sort som triticale var var anset for at være meget robust overfor gulrust.
i 2012 så man et massivt angreb af gulrust allerede i marts, hvilket kom som en overraskelse. Dette viste sig dog ikke at have de samme omkostninger, da man så at planterne kom sig i løbet af maj og juni måned.
Et nyt forskningsprojekt finansieret af Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) skal undersøge, hvad der egentlig skete, med henblik på at kunne etablere en bedre varsling fremover. Der vil også blive forsket i hvad der kan gøres for at mindske risikoen for nye angreb af gulrust i økologisk korn.
- Forløbet i de senere år har vist, at grundlaget for rådgivning om gulrust i økologiske kornsorter har været mangelfuld. Der er brug for øget indsigt i planternes fysiologi og samspillet mellem værtsplante og patogen under forskellige miljøforhold. Vi vil udvikle et nyt varslingssystem for gulrust i hvede og triticale og undersøge hvilke dyrkningstiltag, der evt. kan mindske risikoen for angreb og styrke planternes resistens, forklarer lederen af det nye projekt professor Mogens Støvring Hovmøller fra Aarhus Universitet.
Ny angrebsmedtoder
før 2009 var triticale den mest dyrkede kornsort i økologisk landbrug, da den har været anset som meget robust. Dette var på grund af den gode sygdomsresistens og konkurrenceevne i forhold til ukrudt.
Det blev der vendt op og ned på i 2009, da en eksotisk variant af gulrust gik aggressivt til angreb på den økologisk triticale med udbyttetab, der typisk lå på 50-100 procent.
- I marts 2012 opstod et ny situation idet den mest dyrkede sort af triticale, Tulus, pludselig blev modtagelig overfor gulrust. Sorten havde på det tidspunkt været modstandsdygtig overfor alle undersøgte racer af gulrust. Ikke desto mindre var Tulus-markerne i marts og april 2012 fuldstændig dækket af gulrust – det så endnu værre ud end i de gamle sorter fra 2009 og 2010. Vi indsamlede prøverne i marts-april for at se, om det var en ny race af gulrust, men det var det ikke. Landbrugets rådgivere turde ikke andet end at anbefale landmændene at pløje markerne om. I mange Tulus-marker, som ikke var pløjet om, blev der senere høstet et godt udbytte idet gulrustangrebene typisk gik i, siger Mogens Støvring Hovmøller.
Kortlægning af samspillene
Nu vil forskere undersøge hvad der endelig skete. Forskerne vil undersøge interaktionen mellem gulrustsvampen, planternes modstandsdygtighed og miljøet.
Den ene hypotese er, at planternes resistens kan omgås under specielle miljøforhold. Deer menes at der kan opstår et vindue, hvor planten er modtagelig for smitte og svampen kan udvikle sig. Der skal derfor undersøges hvilke miljøforhold der udløser en sådan midlertidig modtagelighed.
En anden hypotese er, at der er sket en mutation i gulrustsvampen overfor en hidtil ukendt resistens i planten.
Der findes i dag sorter med effektiv resistens, som kan nedsætte risikoen for angreb af gulrust i triticale.
- Men udvikling af resistente sorter kan ikke stå alene. Den skal ledsages af et effektivt overvågningssystem, der på et tidligt tidspunkt kan give advarsel om hvornår nye racer af gulrust på vej, siger Mogens Støvring Hovmøller til DCA.
Projektet støttes med 8,4 millioner kroner fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og foregår i samarbejde med Videncentret for Landbrug.
