- Anima er i sin tid grundlagt af folk, som har fået langvarige straffe for at lukke mink ud og for at brænde en minkfarm af. I de senere år har Anima og gruppens topfolk været involveret i en række retssager, som de har tabt på stribe. De metoder, som anvendes af Anima er både kriminelle og udemokratiske. Den slags støtter Dyrenes Beskyttelse åbenbart. Ja, jeg troede nærmest ikke på det, da jeg læste det - noget mere udansk kan man vel ikke forestille sig. Derfor har vi desværre set os nødsaget til indtil videre at stille samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse i bero, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere til Copenhagen Fur.
Anima er blevet dømt i Landsretten for falske anklager mod minkavler John Papsø, for at være ansvarlig for grov mishandling.
Dette har både Landsrettem og Politiet afvist klart. Opfølning på denne retsag har Dyrenes Beskyttelse har valgt at støtte Amina i.
Anima
Anima er indenfor de seneste par år dømt for et lave et hatesite på internettet rettet mod Tage Pedersen personligt.
Anima og gruppens kommunikationschef Thorbjørn Schiønning er idømt at betale en millionerstatning for at udsætte tusindvis af mink for smitte med den frygtede sygdom plasmacytose.
Landsretten har dømt Anima og gruppens direktør Joh Vinding for injurier mod John Papsø. Desuden er Thorbjørn Schiønning tiltalt i en aktuel straffesag om ulovlig indtrængen på mere end 30 minkfarme.
Han er tiltalt med en straframme på op til 6 år for overtrædelse af straffelovens paragraf 264, stk. 2.
- Det er dette selskab, Dyrenes Beskyttelse nu placerer sig selv i. Beslutningen om at støtte Anima er så kontroversiel, at vi ikke kan sidde den overhørig. Dyrenes Beskyttelse laver generelt et godt stykke arbejde og modtager støtte fra mange sider. Nu videresendes nogle af pengene så til en organisation og en personkreds, som har sat sig udenfor al demokratisk samtale. Det er rystende. Man skulle ikke tro, at den siddende præsident for Dyrenes Beskyttelse er politimand. Organisationen er jo klart uden moralsk kompas, når den så åbenlyst støtter ulovligheder, siger Tage Pedersen til Copenhagen Fur.
Fælles mål
I 2004 underskrev Danske minkavlere og Dyrenes Beskyttelse et unikt fælles indspil til nye regler for pelsdyrhold. Et initiativ som et par år senere resulterede i en bekendtgørelse.
Danske Minkavlere har udmeldt at de altid er klar til at genoptage dialogen med Dyrenes Beskyttelse, men det kræver at Dyrenes Beskyttelse frasiger sig enhver form for samarbejde med grupper og personer, der anvender ulovlige og udenomsparlamentariske metoder til at fremme sine politiske mål.





