På det danske marked har der længe været sortergrabbe til de større gravemaskiner, men aldrig til minigravere. Den mangel vil Daugbjerg Maskiner nu gerne bod på, med sine Daugbjerg Grabbe.
- Vi har dem i alle størrelser lige fra 700 kg op til 200 ton gravemaskiner, siger Jos van Ewijk, fra Daugbjerg maskiner.
Modeller
Totalt er der 20 forskellige modeller at vælge mellem, hvor den mindste model vejer på 700 kilo bruger en rotation på 75 kilo og den største vejer 200 ton og bruger en rotation på 10 ton, en maskine der ikke ses meget i Danmark.
De kan fås med rotator, så de kan dreje kontinuerligt rundt den ene eller anden vej, afhængig af behov. Er der i forvejen en rotator på gravearmen, kan Daugbjerg grabben selvfølgelig også købes uden rotator fortæller firmaet.
Vrider, vrikker og bider
- De er så kraftige, at de kan bruges til at vride og vrikke det, man har fat i, siger Jos van Ewijk om de nye Grabbe.
Samtidig kan de betjenes, så de for eksempel kan bruges til at løfte kantstene, fliser med videre.
- De kan forsynes med en gummekant på skæret, så der ikke bliver mærker fra grabben på materialet.
Histoien bag designet
For der var for en del år siden en hollænder, som selv kørte gravemaskine og brugte sortergrabbe på de maskiner, han kørte med.
Men han mente de var for ringe, og kunne ikke holde til mosten. Det blev han så træt af, at han selv gik i gang med at smede, hjemme ved sig selv.
- Han mente, at han kunne lave dem i en langt mere solid kvalitet, forklarer Jos van Ewijk
For at gøre den lange historie kort var han så god til det, at han snart opgav selv at være pilot på en gravemaskine for at koncentrere sig om fremstillingen af sortergrabbe.





