- Man kan nemt miste 25-50 procent af udbyttet, hvis afgrøderne får en dårlig etablering. Det er svært at kompensere for en dårlig etablering senere hen, dette siger Lars J. Munkholm, seniorforsker fra Århus universitet til Institur for agroøkologi.

Smuldreevne

Han fortæller at jordens smuldreevne har meget stor betydning for afgrødens etablering og fremtid. For at have en så god smuldreevne som muligt, skal jorden indeholde tilstrækkeligt med organisk materiale, hvilket ikke altid er en selvfølge på dyrket jorde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug med ren planteavl, hvor der ikke anvendes husdyrgødning eller efterafgrøder, og hvor afgrøderne og halmen er blevet fjernet år efter år, er der stor risiko for at få en dårlig smuldreevne, dette ses især på lerholdige jorde. 

- Man kan ikke bare hælde nogle tons husdyrgødning på jorden et enkelt år og så tro, at alt bliver godt igen. Jorden skal hele tiden have noget at arbejde med. Det er også selve flowet af organisk materiale, der stimulerer jordens biologiske aktivitet, som er vigtig, fortæller Lars J. Munkholm.

Hvis man arbejder for en forbedret smuldreevne burde man indenfor nogle år allerede se forbedringer i marken. 

Dårlig smuldreevne fører til problemer

En ringe smuldreevne giver ikke alene en dårligere grundlag for afgrøderne til god vækst, den kan også skabe problemer længe inden frøene overhovedet er kommet i jorden.

Jorden bliver vanskeligere at arbejde med og landmanden kan ikke køre på jorden lige så længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandvinduerne bliver kortere, når der er et lavt indhold af organisk materiale i jorden og hvis jorden er meget pakket. Vandvinduet er den periode i hvilken jordens vandindhold er optimal til bearbejdning af jorden. 

- Hvis jorden har en dårlig smuldreevne bliver den hurtigere hård og svær at bryde, når der er tørt vejr, og hurtigt som modellervoks, flexsibel, når der er vådt vejr. Intervallet mellem for vådt og for tørt, i vandvinduet, bliver mere snævert, siger Lars J. Munkholm til Institut for agroøkologi. 

Vurdering af smuldreevne 

For at vurdere jordens smuldreevne, kan man sparke til jordens knolde, knuse en klump jord i hånden eller fornemme, hvordan det er at køre på jorden, denne metode er i hvert fald blevet brugt, med okay succes, af landmænd og konsulenter gennem, årene, men vurderingerne er svære at sætte tal på.  

Lars J. Munkholm har samme med sine forskerkollegaer i Danmark og USA fundet frem til en formel, der kun indeholder fire parametre. 

- Modellen skal testes videre på andre jorde, før den kan indarbejdes i it-baserede beslutningsstøttesystemer. Det er også relevant at finde ud af, om det er tilstrækkeligt at forudsige jordens vandindhold ud fra vejrmålinger i stedet for direkte at lave målinger på jorden, siger Lars J. Munkholm. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et andet område man bør se nærmere på er hvor meget organiske materiale, som jorden bør indeholde og ikke mindst tilføres for at sikre en god tilstand i jorden. 

- Under alle omstændigheder skal landmanden sørge for, at jorden løbende tilføres tilstrækkeligt organisk materiale enten ved at tilføre husdyrgødning, lade halmen ligge eller plante efterafgrøder. Og han skal være bevidst om at undgå at køre, når det er for vådt og køre på jorden med brede lavtryksdæk for at mindske pakningen i dyrkningslaget. Det er simpelthen alfa og omega, siger Lars J. Munkholm.