Danske landmænd er pligtige til at etablere efterafgrøder. Men mange landmænd vælger også at udnytte de fordele, som frivillige efter- og mellemafgrøder kan give.

- De kan nemlig både holde på næringsstoffer, give kvælstof til jorden og samtidig allerede på kort sigt medvirke til at give en bedre jordstruktur, siger Jacob Winther Nymand, sekretær for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den baggrund har bestyrelsen for FRDK besluttet, at shopFRDK for tredje år i træk skal sælge mellem-, efter- og vildtafgrøder eksklusivt til sine medlemmer. 

Terra Gold opsamler meget kvælstof

Tyske forsøg med Terra Gold blandingerne viser, at der opsamles 60-75 kg N pr. hektar til den efterfølgende afgrøde. 

Erfaringer fra det første års demo, i Danmark, viser at efterafgrøder etableret som mellemafgrøde, udspredt i den bestående afgrøde omkring den 20. juli,etablerer sig godt uden huller i marken.

Disse efterafgrøder bliver væsentligt bedre udviklet end dem, der bliver sået umiddelbart efter høst. Den viser også at vikke blev en fantastisk mellemafgrøde, og derfor vil en blanding af vikke og rug bliver testet i år. 

FRDK regner også med at teste efterafgrøder, der bliver gødsket med ca. 20 kg N pr. hektar ved etablering. Det er nemlig vigtigt, at efterafgrøderne bliver velvoksne, så kan få deres rødder langt ned og opsamle det kvælstof, der er i jorden i 25-100 centimeters dybde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire nye Terra Gold i 2013 

Der er tre nye Terra Gold blandinger med i år. Det er TG-7 Aqua (vand), som beskytter vandmiljøet, TG -8 Farmer der er super i sædskifter med grøntsager og TG-9 Melioration, der åbner jorden op.