Der er store penge at tjene på fusk med fødevarer, og det afspejler sig i de mange kødskandaler, som alt hyppigere dukker op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reportere fra Sveriges Radio kan nu dokumentere, at også fredede vildheste i Rumænien ikke længere er så fredede, men ulovligt bliver indfanget og solgt til slagterier.

Under transporten af hestene kom flere af de panikslagne dyr til skade, oplyser SR.

Rumæniens eksport af hestekød er fordoblet, efter at landet i 2007 blev medlem af EU. I 2012 blev der således solgt 6.000 ton hestekød til andre EU-lande.

Det europæiske politi-samarbejde Europol arbejder med fødevarekriminalitet og gennemfører sammen med de forskellige EU-landes myndigheder razziaer i havne, på lagre og i fødevarevirksomheder for at afsløre svindel med fødevarer.

Og ifølge SR handler det ikke kun om penge, men også om sundhed, idet også syge dyr ender på slagtebordene.