Dyrskuet i Fjerritslev hører til blandt de mindste, men det løfter sig alligevel højt op den 25. maj. Eller rettere: Det får publikum mulighed for at gøre.

Foruden de traditionelle dyrskue-ingredienser er der præsentation af forskellig underholdning - blandt andet en otte meter høj klatrevæg. Der vil også være smagsprøver fra Tican og gårdbutikken Brøndum Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LandboNord arrangerer dyrskuet, og der bliver meldt om pæn interesse for at udstille kødkvæg, malkekvæg og heste.

"Selvom Fjerritslev Dyrskue er et af de mindre dyrskuer i Danmark, så skal man ikke tage fejl af, at standarden blandt de udstillede dyr traditionelt set er utrolig høj. Det er bestemt også forventningen i år," skriver dyrskuet i en pressemeddelelse.