Forår betyder masser af aktivitet på markerne rundt i området. Det betyder også, at der mange steder ligger masser af jord og smat på vejene omkring markerne.

Kombinationen af jord og gylle på en vej nær Føvling i Sydjylland var skyld i, at to motorcyklister kom galt afsted. Det skriver Lokalavisen.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De to motorcyklister vælter på grund af den smattede vej. De skøjter simpelthen rundt, siger Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen, til Lokalavisen.dk.

Landmænd må naturligvis gerne arbejde på deres marker, og derfor vil der fra tid til anden også være meget beskidt på nogle veje, men selvom der sættes advarselstavler op, så slipper landmændene ikke for rengøring af vejene.

- Det er fint, at de advarer med skilte, men de er forpligtet til rengøring snarest muligt efter at arbejdet er tilendebragt, siger Jan Lambertsen.

Læs også Nu er det højsæson for smadder på vejen