Abonnementsartikel

Antallet af køer på græs vil stige, hvis nyt forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet får held med at styrke kombinationen af automatiske malkesystemer og afgræsning.

De seneste mange år er der blevet færre og færre køer på markerne. Det skyldes ikke mindst gennembruddet for automatiske malkesystemer, der har lettet arbejdsbyrden for landmændene, men omvendt forværret køernes adgang til motion, frisk foder, dagslys og naturlig liggeadfærd.

Står det til deltagerne i Autograssmilk, der er et nyt stort EU-projekt, som har modtaget 23 mio. kr., skal udviklingen vendes, så det bliver nemmere for landmændene at få køerne ud til det saftige græs, samtidig med at der står automatiske malkerobotter klar til køerne, når de kommer ind fra markerne. Men på vejen til målet er der mange udfordringer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En af de største udfordringer er, at der i erhvervet og blandt rådgiverne er kommet en meget bred opfattelse af, at har man først fået malkerobotter, så er det ikke muligt at have køer på græs. Vi har et konkret problem med, at ekspertisen inden for området ikke er ret stor, så vi håber med projektet at samle viden og udvikle metoderne, der gør det muligt og økonomisk fornuftigt at kombinere afgræsning med malkerobotter, siger Frank Oudshoorn, adjunkt ved Aarhus Universitet.

 Han påpeger, at den manglende afgræsning kan have alvorlige konsekvenser for køerne.

 - Køerne får motion ved at gå ude på markerne og græsse og gå frem og tilbage til stalden. Det mindsker klov- og benproblemerne, styrker sundhedstilstanden og resulterer i mindre dødelighed. Samtidig giver afgræsningen landmanden afgang til noget billigere foder, forklarer Frank Oudshoorn.

Kotrafikken styres

Et af problemerne med at kombinere de automatiske malkesystemer med afgræsning er, at køerne malkes individuelt, men ofte kommer i flok. Det giver en række logistiske problemer. 

Derfor har forskerne i projektet blandt andet til opgave at udvikle nye teknikker med sensorer, der kan overvåge mængden af foder spist på markerne og den tid, dyrene opholder sig der, og derved bedre dosere mængde og tidspunkt for foder, køerne skal have i stalden. Andre systemer, der håndterer låger i stalden og på marken, skal undersøges og afprøves for at forbedre kotrafikken mellem robotterne og markerne og afgræsningsstyring, så de ofte begrænsede arealer til græsning belastes ligeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal blandt andet se nærmere på afgræsning i kombination med en automatisk malkekarrusel i Sverige, hvor køerne kan håndteres flokvis eller enkeltvis ved frivillig trafik, fortæller Frank Oudshoorn.

Projektets deltagere omfatter forskningsinstitutioner og faglige organisationer, der repræsenterer mælkeproducenter, fra seks deltagende europæiske lande og to mælkeproducenter.