Finn Christensen kravler op ad en nyere New Holland BB9060 minibigballepresser, og da  han står på toppen af presseren lukker han en låge på presseren op, bukker sig ned og fastslår:

- Her har vi hjertet i presseren: Bindeapparaterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Faktisk har bindeapparaterne ikke ændret sig meget siden de så dagens lys ? princippet er det samme, der er blot sket flere opdateringer, fortæller Finn Christensen, der er faglærer på Erhvervsskolerne i Aars, hvor landbrugsmaskinmekanikere uddannes.

Halve sløjfer eller knuder

Overordnet set er der to forskellige typer bindeapparater, som binder ballerne på forskellige måder.

- Man skelner mellem et Deering bindeapparat og et McCormick bindeapparat, forklarer Finn Christensen, og finder to modeller frem i skala 1:1, som viser de to forskellige typer af bindeapparater.

- Her på skolen er det naturligvis mest relevant at se på bindeapparaterne på den store New Holland BB9060 ballepresser, men for at forstå principperne kigger vi på disse enkeltbindeapparater, da princippet er præcis det samme, forklarer Finn Christensen.

- Deering bindeapparatet er det princip, som New Holland, Hesston, Massey Ferguson og Fendt kører med i deres storballepresser, mens McCormick bindeapparatet bruges af Claas og Welger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Princippet i de to bindeapparater er næsten det samme. Garnet fastholdes i bindeapparatet under fremstilling af ballen, og garnet trækkes ud af garnnøglen, efterhånden som ballestørrelsen øges. Når den forudindstillede ballelængde er nået, udløses bindeapparatet, hvor nålen kører op i bindeapparatet med garnet og lægger garnet omkring ballen og over knytternæbet og fast i garnholderen, forklarer Finn Christensen.

Begge garnender fastholdes nu i bindeapparatet, og knytteren drejer en omgang og laver en lykke. Knytteren åbner og griber fast i garnet. Garnet skæres over, og ved drejebevægelsen på knytteren trækkes de afskårne garnender igennem løkken, hvorved knuden dannes.

En afstrygerarm skubber knuden af knytteren, og bindeprocessen er afsluttet.

- Sådan foregår bindeprocessen i Deering bindeapparatet, mens arbejdsrækkefølgen næsten er det samme i McCormick, dog med den undtagelse, at afstrygerarmen ikke findes, men det derimod er ballen selv, som rykker garnet af knytteren. Derfor er knytteren også monteret i en 45 graders vinkel i balleretningen, så garnet er lettere at rykke af for ballen, forklarer Finn Christensen og tilføjer:

- McCormick bindeapparatet laver halvsløjfer med cirka 20 millimeters forskel på længden af enderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deering bindeapparatet derimod laver en knude med lige lange ender, og her sidder knytteren vinkelret på balleretningen.

Dobbeltbinding sikrer bedre binding

- I dag er næsten alle nye store pressere udstyret med et dobbeltbindeapparat, som binder to knuder på hver balle, fortæller Finn Christensen og påpeger, at dette har flere fordele:

- I et almindeligt bindeapparat ligger begrænsningen i selve bindeapparatet, da garnet er spændt op i bindeapparatet under fremstilling af ballerne. Derfor øger stramheden i ballerne faren for at garnet springer, efterhånden som ballen produceres.

- I dobbeltbindeapparatet er der intet garn i bindeapparatet under fremstilling af en balle. Garnet strammes i stedet i en garnstrammer, og denne bestemmer fuldstændig stramheden af garnet og ikke ballen som på et enkeltknude bindeapparat.

En presser, som laver dobbeltbinding, kan let kendes på ballerne, som har to knuder på hver balle, en først og en sidst på ballen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En presser, som har dobbeltbinding, kører også med to sæt garnnøgler  en, som føder øverste garn, og en, som føder enderne af ballen samt undergarnet.

De to knuder, som dobbeltbindeapparatet laver, bindes på samme tid. Princippet, hvor nålen med garnet går op i bindeapparatet, når den aktuelle ballelængde er nået som ved enkeltbinding, gælder også ved dobbeltbinding.

- Her kommer nålen med undertråden, mens overtråden ?løber? oven på ballen ved fremstilling af ballen. Der dannes en knude, og nålen kører væk fra bindeapparatet. Ballen er nu færdig.. Umiddelbart efter bindes anden knude, som på den måde er starten på den nye balle. Når den aktuelle ballelængde igen er nået, kører nålene op, og der bindes den sidste knude på ballen, mens den første knude på næste balle bindes efterfølgende