Udvintring og omsåning af vintersæd har desværre været aktuelt for mange landmænd de senere år.
Endnu er der ingen, der har det fulde overblik over, hvor slemt det står til i år, da der er store regionale forskelle. Det var der også sidste år. Men hvad er det, der er skyld i udvintringen? Er det for ringe etablering, en forkert sort, mangel på næringsstoffer eller for ringe udsæd? Spørgsmålene er mange, og det er svært at give præcise svar, da der ikke har været et fast mønster for, hvilke marker der er bukket under for vinterens hærgen. Det fik i efteråret 2012 planteavlskonsulenterne i LMO til at lave et storskala-forsøg. Formålet med forsøget er, at kaste lys over de mange forhold, der kan have betydning for, hvor godt vintersæden klarer sig gennem vinteren.
Forsøgene blev anlagt på Viskum Hovedgaard ved Tjele, hvor der på en stor kuperet mark var basis for at få udslag for nogle af de mange forhold, der har betydning for, om vintersæden udvintrer.
Onsdag den 17. april kunne landmænd og andre interesserede ved selvsyn se effekten af de mange forskellige dyrkningsstrategier og høre de lokale planteavlskonsuler give forsøgene et par ord med på vejen.
Ingen udslag af forskelligt sågrej
Et af hovedformålene på demonstrationsarealet var at kortlægge, i hvor høj grad såmetoden påvirker vinterhvedens evne til at overleve vinteren.
Derfor blev en del af demonstrationsarealet tilsået med forskellige såmaskiner, der skulle vise deres kunnen på jord, hvor der blev til- og fravalgt pløjning, harvning og tromling i forskellige kombinationer. Ganske enkelt for at få en stribe forsøg ved siden af hinanden, så man kan se effekten af de mange forskellige løsninger, landmænd bruger i praksis.
- Vi såede hveden den 17. september i et såbed, der var perfekt i overjorden, men en anelse for fugtigt i underjorden. Hveden kom godt og ensartet op i efteråret, og når vi går hen over forsøgsparcellerne her i foråret, kan vi konstatere, at hveden står fint i alle parcellerne, og at sågrejet og såmetoden stort set ikke har haft betydning for, hvor godt hveden har klaret sig gennem vinteren. Dog kan vi se, at for dyb såning bliver straffet i form af færre sideskud på planterne, sagde Rasmus Trads Møller til de fremmødte.
Markens kondition er afgørende
Blandt de mange forskellige etableringsmetoder var der dog en enkelt, der skilte sig ud. Nemlig de parceller, hvor der blev tromlet efter såning.
- Da vi stod her i efteråret, tænkte jeg, at det vil gå helt galt. Men det har vist sig, at hveden har klaret sig langt bedre end forventet. Og selv om der er færre planter, og planterne har færre sideskud end i de øvrige parceller, så er vi ikke i nærheden af omsåning, sagde Rasmus Trads Møller.
Det, mener han, skyldes, at jorden på forsøgsmarken er i god kondition og derfor er mere robust.
- Der er tale om en god muldjord med et rigtig fornuftigt indhold af ler og organisk materiale, og det er jeg helt sikker på, har haft stor betydning, tilføjede han.
Marken har da også gennem en årrække fået tilført husdyrgødning, ligesom halmen er blevet nedmuldet. Forhold, som planteavlskonsulenten mener, er afgørende for markens dyrkningssikkerhed.
Dygtig driftsledelse betaler sig
Selvom der endnu er lang tid til høst, og hveden i forsøgsparcellerne kan udvikle sig forskelligt i løbet af vækstsæsonen, så er der lige nu en påfaldende lille forskel på parcellerne, når man sammenligner de mange forskellige etableringsmetoder.
- Hvis jeg skal konkludere noget fra forsøget, hvor vi har kørt med forskellige såmaskiner og etableringsmetoder, så er det, at det gode håndværk i de fleste tilfælde er langt mere afgørende for succes end farven på såmaskinen, sagde Rasmus Trads Møller.
Han understreger samtidig, at det gode håndværk er mange ting. Men nogle af de vigtigste er ifølge planteavlskonsulenten, at man får indstillet maskineriet korrekt, så kernerne placeres i den rigtige dybde - og nok så vigtigt, at man kun kører, når forholdene er til det.
I år har de lokale forhold på demonstrationsarealet dog ikke været ekstreme nok til for alvor at udfordre hvedeplanterne. Således er afgrøden ikke i nogen af parcellerne så svag, at omsåning kommer på tale. Det kræver nemlig ifølge Rasmus Trads Møller, at der er udsigt til en udbyttenedgang i hveden på cirka 20 hkg.
