Da Esben Skøtt blev kompagnon med sin far og fordoblede antallet af søer til 625 styk, stod de pludselig med en gård, der var noget større end gennemsnittet. Det var tilbage i 2003.
Siden er udviklingen fortsat, så nu er de 625 søer meget gennemsnitligt, og den 34-årige sønderjyske smågriseproducent regner ikke med, at hans bedrift ændrer størrelse.
- Jeg har ikke lyst til at udvide med flere søer med de restriktive betingelser, den modvind og de rammebetingelser, vi som danske landmænd er oppe imod. Al den lovgivning, der bliver implementeret fra EU, bliver overfortolket i Danmark, og det betyder, at vi skal løbe meget stærkere end tidligere for at tjene det samme, siger Esben Skøtt.
- Hvis jeg skulle søge en miljøgodkendelse til en udvidelse, ville jeg ikke vide, hvad det endte med, eller hvor lang tid, det ville tage, siger Esben Skøtt, som også ?er 100 procent bevidst om, at den placering, gården har, ikke rummer de vanvittigt store perspektiver?.
-Der er for mange huse omkring, så hvis jeg skal udvide her, skal jeg købe husene op, siger han.
Hellere et køb
Som tingene er nu, ser han ingen grund til at fordoble produktionen.
- Hvis jeg skal udvide, vil jeg hellere købe en anden gård, hvor det hele er etableret. Det er væsentligt sjovere at købe noget, der er bygget, i stedet for at skulle lægge nye mursten. Det giver bare mere gæld og en tvivlsom bundlinje. Hvis jeg skal noget, køber jeg et nødlidende landbrug, siger Esben Skøtt.
Han kan stadig afsætte langt størstedelen af sine smågrise til danske slagtesvineproducenter, men den store eksport af smågrise, som igen betyder mistede arbejdspladser i Danmark og færre indtægter til danske virksomheder, er ikke bremset, og Esben Skøtt forudser, at mere landbrugsproduktion flytter fra Danmark til udlandet.
- En landbrugsbedrift er svær at flytte, men jeg er ikke i tvivl om, at produktionen flytter derhen, hvor det er billigst at producere. Det har vi set med smågrisene. Den eneste måde, det kan ændres på, er ved at give andre betingelser, siger Esben Skøtt.
Han har endnu ikke set politisk vilje til at gøre det. De 150 millioner kroner, der bliver givet til mere miljøteknologiske stalde, vil ikke batte meget, mener Esben Skøtt.
- Hvis jeg skulle have del i de penge, skulle jeg først have en miljøgodkendelse og et projekt, og så var pengene brugt, siger Esben Skøtt.
Bedre i Tyskland
Han mener, det er svært at pege på en eller to ting, der står i vejen for, at det bliver bedre at drive landbrug i Danmark.
- Omkostningerne er alt for høje i forhold til andre lande. I Tyskland er der solceller og biogas, der bidrager til økonomien, og det betyder, at tyske svineproducenter forrenter deres bygninger på den måde. Det skal grisene ikke gøre. De skal bare forrente foder og løn. Resten sørger biogas og solceller for, siger Esben Skøtt.
Han tror og håber, at tingene vil ændre sig, men det er ikke sket endnu, og der går nok noget tid, inden det sker, forudser Esben Skøtt.
- Der er åbenbart ikke flyttet nok arbejdspladser til udlandet endnu. Alvoren skal gå op for politikerne, inden der sker noget, og det er ikke nødvendigvis sket endnu, siger Esben Skøtt.
Personligt flytter han ikke til udlandet og begynder med et mere konkurrence-dygtigt landbrug.
- Jeg kan godt se mig selv som medinvestor i et udenlandsk projekt, men jeg kan ikke få det til at fungere med familien, hvis jeg skulle købe noget i udlandet. Jeg får dem næppe med, siger Esben Skøtt, som har tre mindre børn, og en hustru, som styrer Lindegaards bogholderi på deltid.
Selv er han med lidt over det hele.
- Det kan jeg godt lide, siger Esben Skøtt, som i særlig grad styrer markerne og foder-blanderiet.
Fra dansk til udenlandsk
Hans tre ansatte er fra Rumænien og Ungarn, og de sørger for at skaffe afløsning for hinanden, hvis én flytter hjem.
- Til at begynde med havde jeg udelukkende danskere ansat, men da økonomien kørte i højt gear og det blev svært at skaffe danske elever, fik jeg udlændinge gennem et vikarbureau, og til sidst kunne jeg lige så godt skifte udelukkende til udlændinge. I mellemtiden er det blevet væsentligt nemmere at få danske ansatte, men det er svært at få ordentlige danskere, der ønsker det fysiske arbejde, og det er lettere at styre rollefordelingen, hvis man ikke har danskere ansat. Ellers vil de udenlandske måske synes, at danskerne har bedre vilkår end de har, forklarer Esben Skøtt.
Han har netop indgået et nyt samarbejde. Ikke med en af de ansatte, men med en nabo.
- Vi har oprettet et maskinfællesskab. Foreløbig har vi én traktor sammen, siger Esben Skøtt.
Fakta om Lindgaard:
Esben Skøtt ejer og driver Lindegaard i Aller ved Christiansfeld. Den 34-årige smågrise-producent gik i kompagniskab med sin far i 2003, hvor han købte halvdelen, og efter fem år som I/S overtog Esben Skøtt resten i 2008.
Han har 625 søer, og det bliver til 20.000 smågrise årligt. Dem afsætter han ved 30 kilo til to danske producenter, og så sælges lidt til eksport.
Der hører 190 hektar jord til bedriften. Esben Skøtt forpagter kun seks-syv hektar.
Han har tre ansatte ? alle udlændinge ? og dertil kommer, at hans far stadig hjælper til i marken. Markerne er også Esbens domæne, og ellers er han lidt over det hele.
Foruden landbruget er han aktiv i organisationerne. Han har været bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening siden 2008 og har været formand for Syddansk Svinerådgivning i tre år.
