Der er både driftsleder og elev på hver driftsgren - det vil sige mark, svin og kvæg - på avlsgården Fiskbæk ved Gråsten Landbrugsskole, men hvor den tidligere forstander på landbrugsskolen også havde ansvaret for avlsgården, bliver det nu lagt ud til en leder, som skal nyansættes.

- Vi satser stadig på 
gården, og derfor at det vigtigt, at vi har en ledende medarbejder der med kompetencerne til at samle og motivere de ansatte og have fingeren i jorden i dagligdagen, siger Karsten B. Dressø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog stadig forstanderen, der har det overordnede ansvar for drift og økonomi.

- Min rolle er at være oprigtigt interesseret i gården, at fastholde motivationen og holde gården op på de mål, vi har sat. Når vi når dem, skal vi fejre succesen, og når vi dem ikke, skal vi sætte andre mål eller finde ud af, hvordan vi når målene, siger Karsten B. Dressø.

Flot resultat

Han fortæller, at landbrugsskolen - både elev- og gårddrift - havde et overskud på 407.000 kroner sidste år. Det ud af en omsætning på 35-40 millioner kroner.

- Det er et rigtig flot resultat. Målet for os er ikke at have en stor overskudsgrad, men at have balance i tingene og have en god skole, hvor vi kombinerer teori og praksis.

- Mens virksomheder som Lego eller Danfoss skal optimere processer 
og skabe overskud, skal 
vi lære af vores processer og have råd til at skabe 
de optimale uddannelser for vores unge. Jeg synes, det er fantastisk, at vi 
kan gå fra teorilokalet og ud at se, hvordan det fungerer i praksis. Tænk hvis man ved en teknisk skole havde virksomheder liggende rundt omkring, hvis man med det samme afprøvede den teori, man lige har lært, siger forstanderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi passer til de forskellige læringsstile. Nogle elever er gode til ord og tal, mens andre helst skal have tingeen mellem hænderne for at lære. Det er fantastisk, at vi kan tilbyde begge muligheder, siger Karsten B. Dressø.