Det er ofte skrevet, at mange tror en hel masse om poppel, men at ingen reelt ved særlig meget, men Skovdyrkerne har gennem de seneste 25 år faktisk plantet poppel, både i renkulturer og som indblanding i skovrejsning og æplantning.
Inden projektering skal man sikre sig, at lokaliteten er egnet til poppeldyrkning. De fleste jordbundstyper kan anvendes, mens særligt vandlidende og humusrige jorde egner sig ikke.
For at opfylde kravene til tilskudsordningen skal arealet udgøre mindst én hektar, og det enkelte delareal mindst 0,3 hektar. Selv på meget små arealer kan der opnås en god økonomi i dyrkning af poppel.
Det er vigtigt i denne forbindelse allerede at have planlagt renholdelsesmodel som foragre og afsætte plads til udkørsel og oplagring af træerne, når træerne skal høstes om ni år. Dette fylder erfaringsmæssigt langt mere end forventet. Det er derfor en stor fordel, hvis den der planter, også er den, der senere skal fælde og flise poplerne.
Det sikre plantevalg
Det første spørgsmål, der skal tages stilling til, er plantematerialet. Det, man først og fremmest skal man sikre sig er, at der anvendes planter af den rigtige klon (afstamning) til lokaliteten. Der findes en række forskellige kloner på markedet, og ofte fokuseres med god grund på en maksimal tilvækst i hver rotation. Derfor vil man ofte vælge poppelsorter med en lang vækstperiode. Problemet er, at man samtidig øger faren for, at træerne fortsætter væksten for længe om efteråret, og derved risikerer at få frostskader.
Sådanne beskadigelser er konstateret, når højtydende italienske sortpoppel-kloner og andre udenlandske kloner anvendes i det nordlige af Danmark. Flere tyske og svenske undersøgelser underbygger desuden, at kloner med størst tilvækst de første år har den største dødelighed senere i væksten.
Skovdyrkerne går derfor ind for ?det sikre valg? og planter klonen OP 42, som med succes er afprøvet i Danmark gennem mange år.
Derudover skal der desuden tages stilling til, om der skal plantes barrodsplanter eller stiklinger. Stiklinger har kun én fordel, nemlig at de er billigere i indkøb. Men set i forhold til 30 års omdrift med tre rotationer bliver besparelsen ubetydelig, især på grund af de problemer, man risikerer at møde de første år.
Vi oplever generelt, at barrodsplanter har langt større succes i etableringen. Derudover er de langt mere robuste i forbindelse med renholdelsen og brugen af pesticider. I det lange løb er der derfor langt den bedste økonomi i at anvende barrodsplanter.
Renholdelse første år
En grundig renholdelse er helt afgørende for et succesfuldt resultat. Flere undersøgelser viser, at manglende renholdelse de første 100 dage kan nedsætte produktionen med op til 80 procent! Den nedsatte produktion har svært ved at øges senere i vækstforløbet. Derfor kan renholdelsen den første vækstsæson ikke overdrives.
Arealforberedelsen før plantning foretages på traditionel vis med pløjning og harvning. Det tilstræbes, at især græs (kvik) stresses maksimalt før plantningen. En vigtig erfaring er, at arealet bør forberedes så grundigt, at det senere vil være muligt at renholde med små rækkegående maskiner.
Renholdelsen det første år efter plantning betragtes fortsat som meget vigtig, og det er skovdyrkernes erfaring, at det især er græs, renholdelsen skal rettes imod. Moderat tilstedeværelse af frøukrudt sidst på sæsonen har derimod vist sig at have meget ringe, eller slet ingen indflydelse på en veletableret poppelkultur.
Foreløbig har der ikke vist sig betydende skadevoldere på poplerne. De fleste arealer er etableret uden hegn, og selv om harer og hjortevildt har beskadiget træer visse steder, tilrådes hegning ikke generelt.
Efter én sommer med intensiv renholdelse er poplerne normalt så høje, at de allerede i næste sæson lukker af for lyset, og således også for ukrudtet. Renholdelse er derfor kun nødvendig det første år. De kommende otte år indtil første høst passer poplerne sig selv. De bliver blot større og større.
