Abonnementsartikel

Seks gange i år tager LandboUngdom og Økologisk Landsforening ud på bedrifter, der klarer sig godt. Det skal give inspiration.

Man kan altid lære noget af at besøge nogle af de dygtigste inden for sit felt og fag, og derfor har Økologisk Landsforening og LandboUngdom i fællesskab arrangeret seks bedriftsbesøg i år. Her vil de besøge landmænd, der har fokus på både økologi og økonomi.

Selv om de økologiske priser er højere end traditionelle afregninger, gør økologien det ikke alene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se mulighederne

- Man skal også være dygtig, tænke nyt, være innovativ og se muligheder i stedet for begrænsninger. Vi vil gerne give alle unge landmænd mulighed for at møde nogle af de dygtigste danske økologer ved seks faglige arrangementer rundt om i hele landet, siger Peder Bligaard, der er konsulent ved Økologisk Landsforening.

Han tilføjer, at arrangementerne primært henvender sig til studerende på overbygningen, virksomhedsledere, agrarøkonomer og unge landmænd i praktik, der overvejer, at de skal til at etablere sig.

Fra nord til syd

Det første besøg er hos en økologisk mælkeproducent ved Ejstrupholm den 15. maj, ugen efter er det i Løkken hos et ægtepar, der både producerer økomælk og æg, og i juni er det hos en kartoffelavler på Tåsinge.

Tre andre besøg bliver arrangeret til efteråret, hvor dygtigheds-karavanen besøger andre dele af Danmark.