Der er egentlig ikke så meget at grine af, når en græsmark bliver pløjet op. I hvert fald ikke, hvis man bekymrer sig om miljøet og udledningen af drivhusgasser.
Mens man ved meget om, hvordan man begrænser udledningen af nitrat, er der begrænset viden om lattergas-udledningen, selv om lattergas har en drivhus-effekt, der er 300 gange større end CO2.
Tre-årigt projekt
Nu skal et tre-årigt projekt ved Aarhus Universitet kortlægge, hvordan udledningen af lattergas kan reduceres, når en græsmark skal lægges om til andre afgrøder.
Projektet skal blandt andet se på vegetationens sammensætning og jordbearbejdningsmetoder, og forsøgene vil foregå både i laboratoriet og i marken.
Jord og græs i glas
- I laboratoriet fylder vi, populært sagt, glas med jord og plantemateriale, der udsættes for behandlinger, som efterligner forholdene i marken, herunder fordeling af planterester fra græs og kløver efter pløjning og fræsning, men under mere kontrollerede forhold. Det giver os mulighed for at studere nedbrydningen rumligt og tidsmæssigt, forklarer Jørgen Eriksen til nyhedsbrevet fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Græsmarker i omdrift udgør cirka otte procent af det danske landbrugsareal.
