Der skal udføres en helt særlig form for optælling fra 1. juni til 31. august i år, hvor besætningsdyrlægerne i svinebesætninger med en rådgivningsaftale én gang skal ud i besætningen og tælle og registrere skuldersår hos søerne.

Sobesætningerne har i en årrække haft fokus på skuldersår, og der har været gjort en stor indsats for at komme problemet til livs, mener dyrlæge Poul Bækbo, afdelingschef i Videncentret for Svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Acceptabelt sårniveau

- Det er vores opfattelse, at forekomsten af skuldersår blandt de danske søer nu ligger på et meget lavt og acceptabelt niveau, siger Poul Bækbo.

Dyrlægen skal registrere alle lette samt eventuelt svære skuldersår hos søerene i farestierne og i aflastnings- og sygestier.

Udvikling af sårmåler

For at sikre en ensartet vurdering af skuldersårene har Videncentret for Svineproduktion i samarbejde med blandt Aarhus Universitet og Fødevarestyrelsen udviklet skuldersårsmåleren, som er et simpelt redskab.

Det er en lille, gennemsigtig plastplade med to cirkelrunde markeringer. En på to centimeter og en på fem centimeter. De markeringer afgør nemlig, om der er tale om små eller lette skuldersår. -

Sommerproblem

Det er vores erfaring, at problemet med skuldersår er størst i sommerperioden, hvor optællingen skal gennemføres. Netop fordi problemet ”kommer og går”, må man aldrig slippe sit fokus på skuldersår. Skuldersårsmåleren hjælper med at finde de søer i farestalden, som skal i sygesti inden såret bliver alvorligt, siger fagdyrlæge Marianne Kaiser fra Videncentret for Svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se video om skuldersårs-måling ved at følge dette link.