Vejrforholdene har de seneste år gjort det vanskeligt at etablere efterafgrøder mange steder i landet, og dermed har det reelt været umuligt at leve op til loven om efterafgrøder. Det forsøger Folketinget nu at råde bod på ved at gøre loven mere fleksibel og tillade fem alternativer til efterafgrøderne.

- De senere års voldsomme regnskyl har betydet oversvømmede marker, så landmænd nogle steder ikke kunne så deres efterafgrøder. Det er et problem for vandmiljøet, fordi det giver større risiko for udvaskning af kvælstof. Noget der i sidste ende kan føre til iltsvind og fiskedød. Tidligere betød  voldsom regn, at landmanden fik dispensation fra kravet om efterafgrøder, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse om den nye lov.

 

- Miljøet skal ikke bøde for dårligt vejr, så derfor har vi nu ændret reglerne, så kvoterne for kvælstofreducering bliver overholdt. Til gengæld har landmændene en række muligheder for at reducere kvælstofudslippet, siger fødevareminister Mette Gjerskov.



Hun forklarer i ministeriets pressemeddelelse, at hvis en landmand fremover bliver forhindret i at så miljøafgrøder, har han fem andre muligheder:



- Så mellemafgrøde

- Indgå aftale med en anden landmand om, at han sår ekstra efterafgrøder på sine marker

- Etablere energiafgrøder

- Afbrænde husdyrgødning

- Skære i gødningskvoten

 

Den nye gødskningslov får virkning den 1. august 2013, når gødskningsbekendtgørelsen for 2013/14 udstedes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce