En række danske fødevarevirksomheder er blandt de mange, der har modtaget kød fra det hollandske selskab W. Selten, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det hollandske selskab W. Selten skulle ifølge oplysninger fra de hollandske myndigheder de seneste godt to år have distribueret 50.000 tons kød til flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varer fra virksomheden har ifølge det oplyste været med blandt andet udeklareret hestekød og uden de lovpligtige oplysninger om oprindelse og sporbarhed.

14 virksomheder

Ifølge DR er der 14 virksomheder, der har modtaget kød fra det hollandske selskab. Fødevarestyrelsen har kontaktet de involverede virksomheder i Danmark med henblik på at få overblik over, hvilke varer der er kommet ind i Danmark og om de stadig kan være på det danske marked. Hvis virksomhederne har mistanke om, at deres varer ikke lever op til EU's regler for fødevare- og forbrugersikkerhed, skal de sørge for at varerne trækkes af markedet, oplyser Fødevarestyrelsen.