Hvis staten køber lavbundet landbrugsjord, der ligger tæt på åer, kan den danske CO2-udledning med et enkelt - men dog milliard-dyrt - greb blive reduceret med ti procent. Det svarer til 1,5 millioner ton årligt, skriver Politiken.

Det kræver hverken lavere stuetemperatur, mindre lastbilkørsel eller ekstra biobrændstof at nå så langt i jagten på mindre CO2-udledning. Det er nok at tage cirka tre procent af den landbrugsjord, der ligger lavt og tæt på åer ud af drift. Det foreslår den grønne tænketank Concito, skriver Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

700 kvadratkilometer: Ti milliarder

Problemet for CO2-regnskabet er, at når landmænd dræver disse lavbundede marker, bliver der frigivet meget CO2. For ti milliarder kroner kan 700 kvadratkilometer lavbundet, ånær jord købes. Det vil give besparelsen på 1,5 milliarder ton.

Hvis man satser færre penge og tager lidt mindre areal ud af drift kan man dog opnå en forholdsvis god effekt. For 3,5 milliarder kroner og køb af 500 kvadratkilometer jord, der ligger i ådale, kan fjernes én million CO2 årligt.

Lettere fordøjelse

Der er naturligvis en naturlig forklaring på, at drænet jord giver CO2-udledning.

- Tør jord betyder bedre forhold for bakterierne dernede, fordi de så langt lettere kan fordøje plantematerialerne. Problemet er, at bakterierne i den proces omdanner ilt til CO2, så der udledes 10-15 ton CO2 for hver hektar jorde som disse, forklarer Salik Rosing, geolog i tænketanken Concito til Politiken.

Både Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening støtter tanken, og klima- og energiminister Martin Lidegaard (Rad.) er også positivt indstillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udtage nogle af de her lavbundsjorde, siger Martin Lidegaard, som dog forestiller sig, at det er de steder, hvor man får mest CO2-effekt for pengene, der skal satses på.