Abonnementsartikel

Vinteren har været hård ved vinterrapsen. Det er nu, der skal tages stilling til, om rapsen skal omsås.

Sen såning og en hård vinter med barfrost har taget livet af nogle rapsmarker, som derfor skal sås om. I andre marker er billedet mere broget, og det gør beslutningen om, hvorvidt rapsen skal sås om, vanskelig.

- Det er nu, beslutningen om omsåning af rapsen skal tages. Vi har en del marker, hvor vi allerede på et tidligt tidspunkt var opmærksomme på, at det kunne blive nødvendigt at omså rapsen. Men i mange marker er det først nu, vi kan tage den endelige beslutning, siger Flemming Floor Jensen, chefkonsulent planteavl, AgriNord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at det i det nordjyske især er de marker, der er sået sent, der har haft svært ved at klare sig gennem vinteren. Derudover mener han, at der i år ser ud til at have været god effekt af at tilføre gylle til de sent såede marker, da det tilsyneladende har været med til at give rapsen det rygstød, der har været nødvendigt for, at den har kunnet klare sig gennem vinteren. I hvert fald står de sent såede marker, der tilmed ikke har fået gylle, rigtig skidt.

God effekt af vækstregulering

I år mener Flemming Floor Jensen, at det er de marker, hvor rapsplanterne har været for små inden vinteren, der har haft sværest ved at klare sig gennem vinteren. Han tilføjer dog samtidig, at for kraftige planter i efteråret også kan være et problem, da det kan medføre, at rapsplanterne strækker sig så meget, at vækstpunktet skades af frosten.

- I de rapsmarker, der stod meget kraftigt i efteråret, har jeg anbefalet en vækstregulering, og det ser ud til at have haft rigtig god effekt, fortæller planteavlskonsulenten.

Flere af de landmænd, han kommer hos, bruger tilmed kartoffelvand, som har et højt indhold af kalium. Det sikrer en god kalium-balance i planterne og virker nærmest som frostvæske på planterne.

I nogle af disse marker har rapsen faktisk stået så kraftigt, at nogle enkelte landmænd har valgt at vækstregulere rapsen to gange i efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Såmetode ikke afgørende

- Der findes mange forskellige metoder til at etablere vinterraps, og mange af metoderne er lykkedes rigtig godt. På kuperede arealer og marker, hvor der er faldet nedbør i perioden lige efter såning, ser det dog ud til, at grubesåning har givet det bedste resultat i år, siger Flemming Floor Jensen.

Det mener han skyldes, at rapsen klarer sig markant bedst, hvis den etableres i løs jord, hvor rødderne hurtigt kan søge i dybden.

- Raps tåler ikke, at jorden er vandmættet lige efter såning. Derfor har grubesåning klaret sig bedst på kuperede arealer, da vandet har haft lettere ved at trænge væk.

Flemming Floor Jensen har også kendskab til flere landmænd, der har sået raps og nedfældet gylle i samme arbejdsgang. Det er en billig og rationel etableringsmetode, som er gået godt i tidligere år. Men i år har der i nogle af disse marker været store problemer med snegle.

Sneglene har dog også været et problem på andre marker, hvor rapsen er sået med andre maskiner eller såmetoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommen skal fældes nu

Flemming Floor Jensens umiddelbare konklusion i dette forår er derfor, at omsåning især er nødvendig på sent såede marker samt på marker, der enten har været angrebet af snegle, eller hvor jorden har været vandlidende omkring etableringen.

- Det er nu, vi skal i marken og fælde dommen. Hvis man som landmand har svært ved at vurdere situationen, hjælper vi gerne. For selvom vi er voldsomt hårdt hængt op med diverse indberetninger og ansøgninger, så har vi på planteavlskontoret besluttet, at vi skal være så godt med, at vi har tid til at komme i marken. Det er for øvrigt også langt mere spændende, siger Flemming Floor Jensen.

Endnu tør han dog ikke sætte tal på, hvor stor del af vinterrapsen der skal sås om - og hvor store skaderne efter vinteren er på de øvrige vintersædsafgrøder og græsmarker.