Gennem en årrække er det blevet mere almindeligt, at svineproducenter selv har valgt at tørre og opbevare kornet.

I 2012 har Dan-Corn A/S dog også oplevet, at mange planteavlere har investeret i nye siloanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har solgt mange anlæg til planteavlere, der med de høje kornpriser har valgt at investere i siloanlæg, så de kan spare penge ved selv at tørre kornet og frit kan disponere over kornet, til det skal sælges, siger Ole Laustsen, eksportchef hos Dan-Corn A/S.

Han tilføjer, at cirka 80 procent af de nye anlæg er udendørs stålsiloer, mens de resterende 20 procent er planlagre, der typisk indrettes i eksisterende bygninger på ejendomme, hvor bygningerne enten står tomme, eller hvor der dyrkes frøgræs eller specialafgrøder.

Mange penge at spare

Efter et par år med besværlige og våde forhold i høst understreger Ole Laustsen vigtigheden af, at processerne i forbindelse med tørring og opbevaring af kornet gribes korrekt an. Han tilføjer, at der desværre hvert år er eksempler på landmænd, der efter at have ofret store beløb på at bringe afgrøden frem til høst, mister mange penge fordi spireevnen eller kvaliteten af avlen forringes på grund af en uhensigtsmæssig behandling af afgrøden efter høst.

Hos svineproducenter er det især problemer med toksiner, der kan udvikle sig til for dårlig foderudnyttelse eller mistrivsel i besætningen. Hos planteavlere er det ofte forringelser i forhold til spirevenen, der er problemer med.

- Generelt har svineproducenterne godt styr på tørringen og lagringen af kornet. Men vi ser desværre enkelte tilfælde, hvor der er problemer med toxiner i kornet, siger Ole Laustsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har også eksempler på frøavlere, der i høst har fået spireevnen målt til 95 procent, men som en måned senere har fået frøet afregnet med en spireevne på 85, fordi tørringen ikke er grebet korrekt an.

- Det er dyrt og brandærgerligt og bunder desværre ofte i travlhed, manglende tilsyn eller ubetænksomhed, siger Ole Laustsen, som ridser nedenstående fejl op ved tørring i henholdsvis stålsilo og på planlager.

Planlager:

Omrøresilo: