Marts blev en forårsmåned i mere end én forstand, for også inden for afsætningen af traktorer bød marts på lyse stunder med et temmelig stort antal nye indregistrerede traktorer i forhold til samme måned i fjor.

I marts blev der nemlig indregistreret 224 nye traktorer i Danmark, hvilket er en ordentlig fremgang i forhold til de 164 traktorer, der blev afsat i marts 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne årets første forårsmåned var det Fendt, der tog førertrøjen på med 41 indregistreringer, svarende til en markedsandel på 17,8 procent.

Men mærkerne i toppen af statistikken ligger usædvanlig tæt, for på de næste pladser fulgte Case IH og John Deere, begge med 37 indregistreringer, Massey Ferguson med 36 og New Holland med 33.

Indregistreringer af nye traktorer, marts 2013

Fendt 41

Case IH 37

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Deere 37

Massey Ferguson 36

New Holland 33

Valtra 27

Claas 8

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deutz-Fahr 3

Zetor 3

Lamborghini 2

Andre mærker 3

Kilde ND Data