Abonnementsartikel

Mere smidighed i sagsbehandlingstiden for husdyrproduktion og en mere målrettet miljøregulering. Det kan give øget produktivitet, mener Landbrug & Fødevarer.

Landbruget kan bidrage til at hæve den danske produktivitet - som ikke er for høj - men det kræver en anden og bedre offentlig regulering.

Det fastslår Søren Gade, der er direktør for Landbrug & Fødevarer. Der skal forskes og udvikles mere, siger den Produktivitetskommission, der har været nedsat, og den offentlige regulering af fødevare-erhvervet skal forbedres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktivitets-hæmmer

- Når vi stadig ser talrige eksempler på, at der i nogle kommuner er flere års ventetid på at opnå selv enkle miljøgodkendelser, så er det i den grad noget, der hæmmer produktiviteten. Myndighederne har allerede haft fokus på at gøre sagsbehandlingstiderne kortere, men vi er ikke i mål, før vi har fastsat maksimale sagsbehandlingstider på landsplan, så landmænd og virksomheder ved, hvad de kan regne med, siger Søren Gade i en pressemeddelelse.

Hurtig stigning

Hvis sagsbehandlingen blev mere smidig, ville det være hurtigere og nemmere at bygge nye stalde og dermed udvide husdyrproduktionen og produktiviteten, lyder det fra Søren Gade.

En mere målrettet miljøregulering er også nødvendig, så man i højere grad forskelsbehandler naturen, afhængig af, hvilke påvirkninger, den kan tåle.

- Inden for få uger præsenterer Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger. Her er min store forhåbning, at kommissionen fokuserer på, at Danmark kan dyrkes langt mere intelligent og produktivt, siger Søren Gade.