Abonnementsartikel

En rutinemæssig udvidelse af en nordjysk minkfarm ender nu i politik. Helt til Miljøministeriet i København.

Naboer til minkfarme i hele Jylland er så trætte af det, de mener er en flueplage fra farmene, at de rejser problemet over for miljøministeren. Men også på det lokale plan er der røre.

Sagen udspringer nemlig af en ansøgning fra minkavler Finn Jørgensen fra Brønderslev, der vil udvide sin minkfarm til det tredobbelte. Det har fået naboerne til at protestere til Brønderslev Kommne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygt for det værre

- Vi har snakket med kommunen i flere år, men der er ikke sket noget, og vi frygter, at det nu bliver endnu værre, siger en af naboerne, Henrik Clausen, til TV2 Nord.

Henrik Clausen fortæller, at flueplagen kan være så slem, at det er umuligt at benytte husets terrasse.

Automatisk udmugning

Minkavler Finn Jørgensen fortæller, at i forbindelse med udvidelsen, bliver der etablere automatisk udmugning, så der ikke ophober sig gylle i renderne bag burene.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) blander sig imidlertid også i sagen, som politikerne i Brønderslev Kommune skal behandle tirsdag. - Vi har behov for at kigge på, om afstandskravene ikke skal være de samme som for andre dyrearter, og vi skal kigge på, om ikke alle gyllebeholdere skal være overdækket, siger Bjarne Laustsen til TV2 Nord.