Abonnementsartikel

Hos Ikea er det ikke hest, men derimod svinekød der er i deres lasagne.

Nu er den gal med lasagnen fra samme leverandør, som tidligere leverede hestekød til kødbollerne hos Ikea. De belgiske myndigheder har fundet svinekød i et parti lasagne, som sælges i Ikea.

Møbelgiganten har omgående trukket lasagnen, der udelukkende burde indeholde fars fra elsdyr, tilbage fra samtlige af sine varehuse i Europa. Sammenlagt drejer det sig om cirka 10.000 ton lasagne. Det skriver TV2 Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar indstillede Ikea midlertidigt salget af kødboller fra leverandøren Dafgård, efter at der blev fundet spor af hestekød i den populære ret.

Mængden af svinekød i elsdyrslasagnen fra Dafgård, er lige over grænseværdien på én procent.

Normalt siger man, at hvis der er mere end én procent af en anden type kød i en fars, så er det bevidst tilsat. Hvis det er under én procent, kan det også stamme fra for eksempel et produktionsanlæg, som ikke har været tilstrækkeligt rengjort.

Dafgård lagde efter afsløringen skylden over på sine underleverandører.

- Vi er blevet snydt og bedraget, sagde vicedirektør Magnus Dafgård.

Artiklen fortsætter efter annoncen