De landboforeninger, der på det seneste har opfordret sine medlemmer til at etablere solcelleparker, må hellere kontakte dem igen.

Regeringen og oppositionen er nemlig netop blevet enige om igen at ændre solcelleordningen, så det bliver mindre fordelagtigt at investere i større solcelleanlæg og installere dem på for eksempel en mark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal hele tiden passe på, at den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som muligt. Man skal huske, at det i den sidste ende er el-forbrugerne, der skal betale regningen, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Hans seneste aktion bliver kritiseret af Tekniq - Installatørernes Organisation.

- Dagens lovændring, der forringer mulighederne for, at landbrug kan udnytte bare marker til produktion af energirigtig solel, er blot ét af en række forhold, der i praksis betyder, at solcellemarkedet får endnu sværere vilkår, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq.

Du kan læse mere om, hvordan reglerne bliver ændret, på ByggeTeknik.dk - klik her.