Mens danskerne sikkert græmmes over, at påsken kan ende som en vinterferie i stedet for forårs-fridage, så ser det bestemt ikke bedre ud for de landmænd, der har vinterafgrøder ude i landskabet.
Den seneste uges genkomst af vinteren kan blive alvorlig for afgrøderne.
- Det kan blive katastrofalt. Det trækker tænder ud, siger Rasmus Trads, der er planteavlskonsulent ved LMO.
Han fortæller, hvordan der den seneste uge har været temperaturforskelle på sydvende marker fra plus ti til minus ti grader på et døgn.
- Når planterne tør op, begynder de at fordampe vand, bruge næringsstoffer og sætter gang i hele planten. De bruger næringstoffer, uden at rødderne kan hive vand og næringsstoffer op fra jorden. Det betyder, at planten står og sulter sig selv ihjel. Det gør ikke ondt på den, men det gør ondt på os at se på, siger Rasmus Trads.
Usikker fremtid
Han er ikke for optimistisk.
- Planterne havde klaret sig fint gennem vinteren, men det er ikke sikkert, de holder til det her, siger Rasmus Trads, som forudser, at marker skal sås om, når det bliver forår på et tidspunkt.
- Lige nu håber jeg, at snestormen i næste uge kan lægge en dæmper på udviklingen, siger planteavlskonsulenten, som ikke entydigt kan sige, hvilke afgrøder, der lider mest.
- Vinterbyggen burde have det hårdt, fordi den er en tidlig starter, men jeg synes, det er hveden, der ser mest træls ud, siger han.
Grand Prix udsat
Rasmus Trads er med i et projekt kaldet LMOs Plantevækst Grand Prix, som her til foråret skal vurdere, hvordan vinterafgrøderne klarer sig over vinteren, hvis er på såtidspunktet er foretaget forskellige etableringsstrategier hvad jordbearbejdning, maskiner, såtidspunkt og gødning angår.
Den oprindelige plan var, at landmændene skulle se resultatet midt i næste uge, men nu er arrangementet på Viskum Hovedgaard ved Tjele skubbet en måneds tid. Forsøgsafgrøderne er også ramt af den lange vinter.
- Indtil for en uge siden havde de det godt. Vi var ude og foretage plantetællinger, og alle planter havde overlevet. Men lige så godt, som de havde det dengang, lige så skidt har de det nu, fortæller Rasmus Trads.
Plaster på såret
Det er dog ikke kun skidt. Faktisk var Rasmus Trads skuffet ved plantetællingerne.
- Hvad forsøget angår kunne vi ikke ønske os noget bedre, for baggrunden har netop været at finde ud af, hvorfor nogle marker kommer fint over vinteren, mens andre ikke gør. Jeg havde været skuffet, hvis alle havde overlevet vinteren, for så havde det været svært at sige, hvad der hjælper. Nu kan vi helt sikkert konkludere. Så i forhold til vores demonstration er vinteren et lille plaster på såret, siger Rasmus Trads.
